Historisk Fysik
I den ældre Naturforskning

394 Kometbaner. tidligere melder om denne Komet, lige tilbage til Aar 11 f. Kr., da den viste sig kort før Agrippas Død. Helt sikker paa, at en Komets Bane er elliptisk, kan man dog først være, naar man gen- tagende har faaet en Komet at se i Solens Nærhed. Dette har man kun set for en halv Snes Stykker med korte Omløbstider, og paa Halleys nær ere disse alle usynlige for det blotte Øje. Flere, og deriblandt store og prægtige, have hundredaarige Baner og atter andre gaa vitterlig i hyperbolske Baner og komme aldrig igen. Baneplanerne falde ingenlunde sammen med det Plan, hvori alle Planetbanerne omtrent ligge. De kunne endog gaa vinkelret paa dette. Heller ikke er Omløbsretningen den samme. De kunne gaa lige modsat. Naar man nu endvidere lægger Mærke til, at ikke alene Solen, men især de store Planeter udøve Tiltrækning paa Kometerne, saa at de kunne ændre Banen betydelig, hvis en Komet kommer i deres Nærhed, ligger den Opfattelse nær, som nu tør siges at være almindeligst, at Kometerne ere fremmede Legemer i vort Sol- og Planetsystem, som paa deres Vej gennem Rummet ere komne under Solens Tiltrækning og derved ere komne til at beskrive et Keglesnit om Solen — i Almindelighed en Hyperbel, da de kom uendelig langt borte fra. Men træffer det sig nu, at Jupiter eller en anden Planet kan komme til at ændre Banen, kan den maaske forvandles til en Ellipse; og Ko- meten forbliver da kredsende i Solsystemet, indtil Jupiter eller en anden Planet paany bøjer dens Bane og sender den i anden Retning ud i Verdensrummet. Dette sidste skete f. Eks. i 1781 med Lexells Komet, der tidligere havde været kredsende, men som den Gang kom Jupiter for nær. Historien melder endvidere om Kometer, der have opløst sig i 2 eller 3 mer og mer adskilte Kometer, som tilsidst ere bievne helt usynlige. I saadanne Tilfælde, hvor den usynlige Komet senere skulde have truffet at komme i Jordens Nærhed, har man i det Sted oplevet en stærk Stjerneskudregn, hvor de enkelte Stjerneskud fornemmelig havde den for Kometen bestemte Bevægelsesretning. § 315. Endvidere gjorde Newton i »Principia« Rede for adskillige astronomisk-geografiske Forhold. Han paaviste, at Tyng- den ikke alene maa aftage, naar man hæver sig over Jordover- fladen, som før nævnt, men ogsaa naar man gaar ned i Gruber;