Historisk Fysik
I den ældre Naturforskning

W. Herschel. 403 Aar gammel, selv fik sig lavet et Spejlteleskop paa Fod; og saa ivrig var han. at han i de smaa Mellemrum mellem Koncert- afdelingerne maatte ud og kige Stjerner. Efterat han først havde faaet Blod paa Tanden, forfærdigede han det ene Teleskop efter det andet, stadig bedre og bedre, større og større, 7 Fod. 10 Fod, 20 Fod. Spejl blev slebet efter Spejl. Det gik efterhaanden op i Hundredevis, skønt naturligvis hvert eneste var et stort Arbejde. Hele hans Hus blev til et stort Værksted, og da han dog ikke kunde undvære aandelig Føde under al denne Arbejdsomhed, maatte Karoline læse højt for ham. naar han om Dagen polerede Spejle. Om Aftenen var han Mu- siker og om Natten Astronom — ringe var Hvilen, han undte sig. Det var imidlertid ikke nogen nyfigen Spejden hid og did paa Himlen, der optog ham. I fuldstændig Orden tog han Stykke for Stykke af Firmamentet, noterede omhyggelig al Ting vedrørende Stjernernes indbyrdes Stilling, Lysstyrke og F arve. Derved skete det ogsaa.; at lian allerede i 1781 havde faaet en saadan Sikker- hed og Erfaring som Observator, at han d. 13. Marts bemærkede en Stjerne i Tvillingerne, som syntes at have en større Skive end de andre. Han formodede, at det maatte være en Komet, og det viste sig ogsaa ganske rigtig, at den havde en selvstændig Be- vægelse. Da imidlertid dens Bane blev nærmere undersøgt og viste sig omtrent cirkulær, skønnede han, at det var en Planel langt udenfor Saturn. Han kaldte den til Ære for Kongen Georgs- stjernen: men man foretrak senere at kalde den Uranus (§ 308). Nu gik Herschels Ry viden om Lande, og Kongen sendte Bud efter ham. Saaledes maatte han med sit bedste Teleskop begive sig baade til Observatoriet i Greenwich, hvor hans Teleskop viste sig bedre end noget, man havde der, og til indsor, hvor Georg III og Hoffet ikke kunde blive færdig med at se i hans Teleskop. Kongen gjorde ham til »Hofinstrumentmager«, saa han maatte sende Bud efter Karoline og flytte til Windsor at bo. I Begyn- delsen fik han dog kun en ringe Løn og maatte slide i den Gi ad i det instrumentale, at det begyndte at se temmelig tiist ud med hans astronomiske Virksomhed; men da Kongen heldigvis blev gjort opmærksom herpaa, blev det straks ordnet andeiledes, og en overmaade stor Bevilling blev given til et Kæmpeteleskop, Hei- schel nu skulde faa lavet til sit eget Brug. Herved fremkom hans verdensberømte 40 Fods Teleskop (Fig. 301). til hvis Udarbejdelse 26*