Historisk Fysik
I den ældre Naturforskning

Forfatter: Jacob Appel, Poul La Cour

År: 1896

Serie: Historisk Fysik bind I

Forlag: Det Nordiske Forlag

Sted: København

Sider: 569

UDK: TB 53(09) La Cour

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 596 Forrige Næste
402 W, Herschel. . William Herschel som Præcessionen (§ 44) og Aberrationen (§ 284) skyldtes ikke Bevægelser af Fiksstjernerne, men alene af Jordkloden selv; og ethvert Forsøg paa at maale Afstanden ud til Fiksstjernerne var strandet. Fiksstjernehimlen tronede i sin uendelige Majestæt, utilnærmelig og uudforskelig for Mennesket med dets Kikkerter. Der skulde endnu finere instrumentale Iagttagelser til, end man hidtil havde kunnet gøre, og — underligt nok. men dog ikke helt uden Sidestykke — de blev først tilvejebragte af en Mand, der oprindelig slet ikke var Astronom eller Fysiker. § 321. William Herschel blev i 1738 født i Hannover, som den Gang var i personal Union med England. Hans P'ader var militær Hornblæser, en god Mu- siker og en dannet Mand. Hans Moder var praktisk dygtig, men i hvert Fald ikke boglig dannet og kunde ikke engang skrive. De mange Børn vare alle musikalske, men kun Sønnerne, deriblandt William, fik som unge Lejlighed til at blive uddannede i denne Retning, og 17 Aar gammel blev William Hoboist ved den hanno- veranske Garde og kom med denne til England. Et Par Aar efter forlod han dog Tjenesten, underholdt sig først som Musiklærer, medvirkede ved Koncerter, og fik senere en Plads som Organist først i Halifax og saa i Bath. Her gav han Koncerter, havde mange Elever og fik efter- haanden en ret betydelig musikalsk Stilling; men foruden det store musikalske Arbejde, der gerne tog ham 14 Timer om Dagen, studerede han i sene Aftentimer Sprog, Matematik, Lyslære og Astronomi. Efter Faderens Død fik han først sin yngre Broder Alexander til at komme over til sig. og nogle Aar senere hentede han selv sin meget yngre Søster Karoline. Disse skulde begge komme til at hjælpe ham. Broderen, der var Mekaniker, med at slibe Spejle, Søsteren med Observationer m. m. William Herschel var nemlig ved sine astronomiske Studier bleven saa optaget af Ønsket om at faa Himmellegemerne at se med egne Øjne, at han ikke gav sig Ro, inden han i 1774. 36