Historisk Fysik
I den ældre Naturforskning
Forfatter: Jacob Appel, Poul La Cour
År: 1896
Serie: Historisk Fysik bind I
Forlag: Det Nordiske Forlag
Sted: København
Sider: 569
UDK: TB 53(09) La Cour
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Fiksstjernerne.
401
smerter m. m., døde han i sit 85de Aar 1727. Skønt fattig født
efterlod han sig en Formue paa ca. 600,000 Kr. Hans Lig blev
paa Kong Georg I’s Befaling bisat blandt Englands Stormænd i
Westminster Abbedi med stor Pragt (jfr. § 303).
Angaaende Newtons Opfattelse af Forholdet mellem menne-
skelig Forskning og de inderste Natursammenhæng foreligger der
et meget talende Udsagn af ham som Olding: »Jeg ved ikke, hvad
Verden vil mene om mine Arbejder, men mig selv forekommer
det, at jeg blot har været et Barn, der legede ved Stranden og
snart fandt noget glattere Smaasten, snart noget farverigere Musling-
skaller end andre have fundet; men Sandhedens umaadelige Ocean
udstrakte sig uudforsket for mit Blik.«
Om hans Forhold til Tilværelsens Gaade kan det nævnes, at
han efterlod sig et Par kristelige Skrifter, som blev trykt i 1736,
om Profeten Daniel og Johannes’ Syner. Franskmanden Biot har
ment, at disse vare skrevne i en Svagheds Periode; men Engelsk-
manden Brewster har godtgjort, at Newton ingensinde har savnet
fuld Aandskraft, undtagen i en ganske kort Tid mange Aar tid-
ligere, da han havde overanstrengt sig, hvad han fuldstændig
forvandt igen, og han præsiderede endnu faa Dage før sin Død
i Videnskabernes Selskab. Hine Skrifter kunne altsaa ikke be-
tragtes som Svagheds Udtryk; de ere skrevne i hans fulde
Aandskraft.
FIKSSTJERNERNE.
§ 320. Medens vor egen nærmeste Slægt, Sol- og Planet-
systemet, var bleven ret godt kendt, og Newton havde kastet
Forstaaelsens Glans over Klodernes Bevægelser og Masser, vedblev
Fiksstjernehimlen indtil henimod Slutningen af det 18de Aarhun-
drede for Mennesker at være en uendelig, uforanderlig Kugleskal
— alene brugelig til Klokkeslet- og Kalenderbestemmelser. Et
ganske enkelt Glimt, saasom Tyge Brahes ny Stjerne (§ 67), gav
kun en svag Antydning af, at Forandringer ikke helt vare ude-
lukkede; men man havde forlængst indset, at Stjernernes daglige
Vandring og aarlige Vandring i Forhold til Solen (§ 29) saavel
Historisk Fysik. I. 26