Historisk Fysik
I den ældre Naturforskning
Forfatter: Jacob Appel, Poul La Cour
År: 1896
Serie: Historisk Fysik bind I
Forlag: Det Nordiske Forlag
Sted: København
Sider: 569
UDK: TB 53(09) La Cour
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
400
Newtons Død.
Gang har været af en mere flydende Beskaffenhed end nu, selv
har haft et Par vældige Flodbølger, fremkaldte af Jorden, som har
bortbremset dens Omdrejningshastighed, saa denne tilsidst er bleven
»bunden«. Maanen vender bestandig samme Side imod os og er
lidt langstrakt imod os. Af samme Grund er rimeligvis Merkurs
og Venus’ Omdrejning bleven »bunden« af Solen, hvis Flod- og
Ebbedannelse paa disse har været langt stærkere end paa Jorden.
§ 319. Under den glimrende matematiske Behandling af
»Himlens Mekanik«, hvoraf vi nu have set en Del Hovedtræk,
klarlagde Newton i det hele taget Mekanikens Grundbegreber og
Grundsætninger som ingen før ham. Det er hovedsagentlig paa
disse Omraader, at det maa siges ikke at være nogen Overdrivelse,
at hans yngre samtidige Landsmand, Digteren Pope (1688—1744),
skrev om ham to Linier, der omtrent saaledes kunne gengives
paa dansk: *)
Naturen og Naturens Lov laa hen i Nat —
Gud sagde: »Newton, bliv!« og Lyset tændtes brat.
Vi træffe ham imidlertid ogsaa paa andre Omraader af Fy-
sikken, hvor han har udrettet Ting, der vilde gøre hans Navn
udødeligt; men der findes ganske vist blandt disse ogsaa ling,
som han har misforstaaet, hvor hans Teori har været misledende,
og hvor hans vældige Autoritet næsten gennem et helt Aarhun-
drede kom til at staa som Hindring for Gennembruddet af den
sande Opfattelse.
Newton hører til de forholdsvis faa store Naturforskere (i
tidligere Tid), som bleve smukt og rigeligt hædrede i levende Live
for deres Fortjenester. I 1695 blev han udnævnt til Opsynsmand
ved den kgl. Mønt, en Stilling, som gav ham ca. 8000 Kr. aarlig,
men intet videre Arbejde, saa han fremdeles beholdt sit Profes-
sorat i Cambridge; og i 1699 blev han kongelig Møntmester med
aarlig Løn paa ca. 24,000 Kr. Han flyttede saa til Kensington ved
London, hvor han tillige blev valgt til Præsident for Videnskaber-
nes Selskab. Han blev paa sine gamle Dage plejet af sin Niece,
Fru Conduit, der med sin Mand dannede Hjem om den hædrede
Olding. Efterat han fra 80 Aars Alderen havde lidt af Gigt, Sten-
*) »Nature and Nature’s Laws lay hid in Night,
God said, Let Newton be, and all was light.«