Historisk Fysik
I den ældre Naturforskning
Forfatter: Jacob Appel, Poul La Cour
År: 1896
Serie: Historisk Fysik bind I
Forlag: Det Nordiske Forlag
Sted: København
Sider: 569
UDK: TB 53(09) La Cour
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Bunden Omdrejningstid«.
399
Solens Virkning er altsaa kun eller — af Maanens.
Sammenlignes Tiltrækningerne til Centret og Jordens Bagside,
faas et ganske lignende Resultat.
Heraf følger, at naar Sol og Maane samvirke — hvad enten
de ere paa samme Side, ved Nymaane, eller paa modsat Side,
2 7
ved Fuldmaane —, bliver Virkningen at udtrykke ved 1 4~‘y==~5“'
Der er da Springflod. Men naar Sol og Maane modvirke hinan-
2 3
den, i Kvadraturerne, bliver Virkningen kun 1-----— = —• Der er
O o
da Nipflod.
Idet Jorden drejer sig rundt i et Døgn, maa der altsaa paa
hvert Sted to Gange fremkomme en Flodbølge og to Gange en
Ebbedal. Da imidlertid saavel den gamle Verden som Amerika
stænger for saadanne Flodbølgers Vandring fra Øst til Vest om-
kring Jorden, er det egentlig kun Syd for Afrika og Amerika, at
Fænomenet foregaar paa denne Maade; men hver Gang en Flod-
bølge passerer det sydlige Atlanterhav, forplanter den sig tillige
Nord paa og naar saaledes ogsaa op til vore Kyster, ulige tidligt
efter deres Beliggenhed, de udenfor liggende Havdybder m. m.
Et enkelt Punkt ved Kysten har derfor ikke just Højvande, naar
Maanen er i Meridianen, men et bestemt Antal Timer efter, hvad
Almanakken nærmere oplyser om.
løvrigt er Floden heller ikke i de sydlige Have højest i det
Øjeblik, da Maanen er i Meridianen, men noget senere; og lige-
ledes er Springfloden ikke stærkest ved selve Nymaane og Fuld-
maane, men et Par Dage efter.
§ 318. Idet Jordkloden drejer sig fra Vest til Øst, og Maa-
nen saa at sige fastholder Flodbølgen, ikke lige indenfor sig, men
lidt østligere, virker den omtrent som en Bremse, der, om end
flydende, dog bortbremser en Del af Jordklodens Bevægelsesenergi.
Dette har dog ikke sagtnet Jordens Omdrejningshastighed noget
kendeligt i den historiske Tid; ti Døgnet er uforandret det samme
nu som for 2000 Aar siden. De i § 21 nævnte Formørkelses-
perioder bestaa nemlig nøjagtig af samme Antal Døgn (6585,32)
som den Gang; og Maalestokken, Døgnet, maa derfor ogsaa være
den samme.
Derimod er der al Rimelighed for, at Maanen, hvis den en