Historisk Fysik
I den ældre Naturforskning

Bessel. 415 § 329. Men Manden for at benytte dette Instrument var Frie derich Wilh. Bessel, f. 1784 i Minden. Han havde først be- stemt sig til at være Købmand; men allerede som saadan anvendte han al sin Fritid paa at studere Matematik og Astronomi. 22 Aar gammel var han allerede bleven saa kendt af Olbers og Zach (§ 313), at de skaffede ham en Plads som hjælpende Astronom i Lilienthal, og 4 Aar efter, 1810, betroede man ham Ledelsen og Tilsyn ved Opførelsen af det ny Observatorium i Königsberg, hvor han virkede med Hæder til sin Død 1846, i lige Grad beundret som fin Teoretiker, omsigtsfuld Forsker og grundig og utrættelig Observator. Medens hans Observationer ved Talrighed og Finhed altid ville være Astronomerne af uskatterlig Værdi, er det. der dog fornemmelig vil gøre Bessels Navn Lidødeligt, dette, at han blev den første, der maalte Fiksstjernernes Parallakse, skønt det maa siges, at Hjælpemidlerne paa den Tid vare naaede saa langt frem, at flere vare paa Vej samtidig med Bessel, og et Par fremkom med Offentliggjørelser, om end næppe slet saa nøjagtige, straks efter ham. § 330. Fremgangsmaaden var iøvrigt den samme som den. W. Herschel havde benyttet, at maale Afstanden mellem et Par optiske Dobbeltstjerner; men nu gjaldt det om at vælge et Par, hvor man kunde have Haab om, at den ene var os meget nær- mere end den anden, helst saa nær som mulig. For at opnaa dette havde Herschel gerne valgt et Par. hvor den ene var stærkt lysende, den anden svagt. Der var da en vis Rimelighed for, at den stærkt lysende var os nærmest. Paa samme Maade havde ogsaa andre senere truffet deres Valg, men forgæves. Maaske der- for traf nu Bessel sit Valg under en anden Betragtning. W. Her- schel havde jo paavist, at hver Stjerne har en egen Bevægelse, forskellig i Retning og Hastighed for hver Stjerne. Nu mente Bessel, at der ogsaa er en vis Rimelighed for, at en Stjerne, der synes at bevæge sig forholdsvis hurtigt, maa være os nærmere end en anden, og under denne Betragtning udkaarede han sig Dobbeltstjernen Nr. 61 i Svanen, hvis ene Stjerne man havde fundet bevæge sig 5 Sekunder aarlig, og som man derfor havde kaldt den »flyvende Stjerne«. Lægfolk vilde dog næppe finde dens Hastighed stor; ti med 5 Sekunder om Aaret vil den være halvfjerde Hundrede Aar om at gaa saa langt som Maanens til- syneladende Diameter. Bessel maalte nu denne Stjernes Paral-