Historisk Fysik
I den ældre Naturforskning

416 Stjerners Afstand findes. lakse til forskellige Tider af Aaret 1838 og kunde mod Slutningen af Aaret meddele, at den var omtrent 7s Sekund. Naar det nu betænkes, at Jordbanen har en Radius paa 20 Millioner Mil, og at hele dette Liniemaal set fra Nr. 61 i Svanen vilde vise sig som 1/3 Buesekund, kan man let regne sig til Afstanden fra Nr. 61. Det vilde dog være temmelig meningsløst at angive et saa umaa- deligt Maal i Mil, mere meningsløst end at angive Jordklodens Omkreds i Millimeter. Selv en Maalestok som vor Afstand fra Solen (de 20,000,000 Mil) vil være en forholdsvis lille Alen til at maale en saa uhyre Afstand med; ti endog af dette Maal tælles der op over en halv Million. Man plejer derfor ofte at angive disse uhyre Afstande ved at sige, hvor lang Tid Lyset bruger om at gennemløbe dem. Som tidligere omtalt gaar Lyset c. 40,000 Mil i et Sekund (§ 282—288). Det kommer til os fra Maanen i P/4 Sekund, fra Solen i godt 8 Minutter, fra Nr. 61 i Svanen i 8x/2 Aar. Samtidig var Henderson ved det gode Haabs Forbjærg i Kast med den sydlige Himmels pragtfulde Stjerne a i Centauren. Han fandt dens Parallakse, som dog senere er bleven noget æn- dret, og denne Stjerne staar endnu i vore Dage som den nærmeste af alle de Fiksstjerner, hvis Afstande man senere har bestemt. Blandt disse kan nævnes: Orden Parallakse Afstand Sidehastighed i Jordbane- radier i Lysaar Buesekunder aarlig Mil i hvert Sekund a i Centauren. . 1 0,913 225,970 3,5 3,58 2-5 61 i Svanen . . 5 0,374 550,900 8,7 5,12 8,7 Sirius 1 0,150 1,375,100 21,3 1,23 5,1 i i Karlsvognen. 3 0,133 1,550,000 24,4 0,75 3,5 Arkturus 1 0,127 1,628,000 25,5 2,25 11-0 Kapella 1 0,046 4,484,000 70,5 6,3 Det ses heraf, at det er blandt Himlens stærkest lysende