Historisk Fysik
I den ældre Naturforskning

Tilstanden paa Stjernerne. 419 Plads. Endelig blev i 1862 Sirius’ Ledsager opdaget af Amerika- neren Clarck. der dog ikke kendte noget ti] hin Formodning, men simpelt hen opdagede den meget svagt lysende Klode, fordi han arbejdede med en ualmindelig god Kikkert med Objektiv paa Endelig fandt 0. Struve i 1873 Prokyons Ledsager. Sirius og' dens Ledsager kredse rundt om hinanden i 50 Aar, Prokyon og dens Ledsager i 40. § 333. Fiksstjernehimlen har siden Herschels Tid mere og mere vist sig for Menneskene ikke alene som den umaadelig store, men tillige som den indholdsrige. Yderligere Iagttagelser af disse fjerne Solsystemer, bestaaende af 1, 2, 3 og flere Sole, og navnlig Undersøgelser med Spektroskopet (jfr. Afsnittet om Lysets Natur) have vist, at Lyset fra disse Kloder, der ere fjernede Billioner af Mile fra os, bringer os Bud om, at Love, som vi kende fra vore nærmeste Omgivelser, de kepplerske Love og spektroskopiske Love, gælde der som her. Derimod ere — om man saa tør sige — de lokale Forhold, o: de Omstændigheder, hvor under de samme Love virke, mangfoldigt varierede. Har f. Eks. et Solsystem 3 Sole med forskellige Størrelser og Varmegrader og forskellige Atmosfærer, som paavirke det Lys, der udgaar fra dem, maa disse Soles sam- mensatte Bevægelser og Lys gøre Tilværelsen paa en Planet i deres Nærhed helt anderledes end Tilværelsen paa Jorden, navnlig langt livligere med de forskelligt farvede Soles Opgang og Nedgang til forskellige Tider og med de deraf følgende Dagbelysninger og Dæmringer, Klokkeslets- og Tidsindelinger m. m. m. 27*