Historisk Fysik
I den ældre Naturforskning

432 Bølgers Forplantning. der kaldes 1/2 Bølgebredde, idet vi ved Bølgebredde forstaa Af- standen mellem et Par Bølgetoppe eller mellem et Par Bølgedale. Idet m er kommen lavest, er k af en ny Bølge drevet højest op, og nu er det Ä, der igen driver m op. Derefter har Vandfladen samme Tilstand, som vi begyndte med; men imidlertid er Bølgen m først forplantet til n og dernæst lige saa langt til, altsaa just en hel Bølgebredde. I samme Tid er det nævnte Pendul med Længden rl2 l svunget først helt til højre og saa helt til venstre. Et 4 Gange saa langt Pendul, altsaa med Længden 2 vilde i samme Tid kun have gjort en Svingning fra venstre til højre; og man ser altsaa, at Bølgerne paa en Vædske skride en hel Bølgebredde (2 Z) frem i den Tid, hvori et Pendul af samme Længde (2 l) udfører en enkelt Svingning. Eks. Har man et Sæt Bølger, der have en 9 Gang saa stor Bølgebredde som et andet Sæt, forplante de første Bølger sig en Bølgebredde i 3 Gang saa lang Tid som det andet forplanter sig en af sine Bølgebredder; ti et 9 Gang saa langt Pendul har 3 Gang saa stor Svingningstid. Men naar de første Bølger gaa 9 Gang saa langVej i 3 Gang saa lang Tid, maa de første forplante sig 3 Gang saa hastigt som de sidste. Det viste sig imidlertid, at der blev noget at rette ved New- tons Formel, idet der navnlig maatte tages Hensyn til Vædskens Dybde; men i det hele og store var Sagen rigtig, og Newton havde ogsaa paa dette Punkt givet det næste Aarhundredes Matematikere et Omraade til yderligere Udarbejdelse. § 341. Naar man betænker, at det er Vandsøjlens Bevæ- gelse i Fig. 316, der bevirker Bølgebevægelsen, indser man, at paa et Sted er en enkelt Vanddel i Færd med at gaa nedad, paa et andet er en Vanddel i Færd med at gaa til Siden, paa et tredje opad. Fysikeren Wilhelm Weber (II § 242) har som ungt Menneske sammen med sin ældre Broder, Fysiologen Ernst Weber (1795—1878), studeret Bølgebevægelsen og dertil brugt et langt Trug med Glasvægge, saa at man kunde se fra Siden ind i Vandmassen. I Vandet havde de anbragt fine Legemer af samme Vægtfylde som Vandet, saasom Tørvesmuld, og gennem et Mikro- skop iagttog de et enkelt Smulds Bevægelse, idet Bølgerne pas- serede forbi. Bølgerne selv frembragte de med et Glasrør, nedsat i den ene Ende af Truget, hvor Vandet blev suget op og igen sluppet løs. Det viste sig da, at Tørvesmuldet og altsaa ogsaa en