Historisk Fysik
I den ældre Naturforskning

Bølgers Forplantning. 431 hævet a over sin Hvilestilling, og altsaa i den anden Gren er sæn- ket a under Hvilestilllingen. Vandet vil nu sætte sig i Bevægelse i Røret, naa Hvilestillingen med en vis Hastighed og paa Grund af Inertiens Lov gaa igennem den og lige saa langt hinsides, naar man ser bort fra Gnidningsmodstanden. Det, der i Øjeblikket er er aabenbart Massen 2 a paavirket af Tyngden g-, det drivende, men derved skal hele Mas- sen l bevæges. Massen l har altsaa ikke Fremdrif- ten p', men kun Brøken 2 a c n 2 ag T af g eller —r-. Tæn- l I ker man sig nu et Pendul, nemlig et Legeme P op- hængt i en Snor med Fig. 316. En Bølges Fremadskridning. Længden V2 l og fjernet fra sin Hvilestilling saa meget som a, vil det ikke være den hele Tyngdekraft g, der bevirker Fremdriften, cc men kun en Brøkdel deraf, nemlig Brøken yj (ti den lille punk- terede Trekant er ligedannet med den store). Fremdriften vil altsaa a 2 a g < T være • g = Man /2 4 t saaledes samme Fremdrift til bagelæggelsen af Vejen a her som ved Vandet i fornævnte Rør; og Vandet i Røret maa altsaa naa Hvilestillingen i samme Tid, som Pendulet naar Hvilestillingen. I den dobbelte Tid er Vandet i Gre- Fig. 317. Vands Skvulpen i et bøjet Rør. 11611 til VODStrO kommen laVGSt, til højre øverst, og Pendulet har gjort har Til- en hel Svingning fra venstre til højre. Forestiller Fig. 316 nu en Vandflade, hvor Forstyrrelserne komme ind fra venstre, vil m sænke sig og drive n op ligesom i Røret, og dette maa foregaa væsentlig efter samme Lov, kun at den Vandsøjle mellem m og n, som her skal i Bevægelse, ikke har en bestemt foreskreven Form, som i Røret, og Søjlelængden maa derfor her regnes simpelthen som Afstanden mellem m og n,