Historisk Fysik
I den ældre Naturforskning

Forfatter: Jacob Appel, Poul La Cour

År: 1896

Serie: Historisk Fysik bind I

Forlag: Det Nordiske Forlag

Sted: København

Sider: 569

UDK: TB 53(09) La Cour

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 596 Forrige Næste
434 Vinden og Bølgerne. Man vil heraf forstaa, at Vind, der blæser i samme Retning, hvori Bølgerne gaa, vil bidrage til at forstærke Bølgerne; ti Vin- den stryger hen over Bølgetoppene og forøger her Vanddelenes Bevægelse (se Fig. 320). I Bølgedalen derimod slikker Vinden ikke saa stærkt i samme Retning. Ja, det kan endog hændes, at der i en saadan Fordybning dannes en stedlig lille Hvirvelvind, som i Dalens Dyb blæser modsat Vej af den egentlige Vind og samme Vej, som Vanddelene ere i Færd med at gaa i Bølgedalen. Da Vinden altsaa forstærker Vanddelenes Bevægelser, naar de ere paa det højeste Punkt, og i hvert Fald ikke svækker dem saa meget paa det laveste Punkt, men endog muligvis forstærker dem større Bølger. De første begyndende smaa Bølger derimod sætter Vinden i Gang ved Luftens Vedhængning ved Vandfladen. Det samme er Tilfældet paa den enkelte store Bølges Over- flade. Denne vil aldrig i Blæst være glat, men kruset af fi- nere Bølger. I disse finere der, vil Vinden fremkalde større og Fig. 320. Vindens Virkning paa Bølgerne. Bølger har Vinden ligesom en Mængde smaa Tag. Bølgens Frem- adskriden vil derved forøges stærkere end Bølgedalens Fremad- skriden, og Resultatet kan blive, at Bølgen »brydes« og vælter fremad ned over Bølgedalen. Dette sker ikke let, naar der findes en Oliehinde paa Vand- fladen. En Draabe Olie kan brede sig over en meget stor Vand- flade, og Vindens Slikning (Vedhængning) mod Vandfladen for- mindskes derved, saa at den ikke let faar frembragt de fine Krusninger og altsaa savner det Tag i Bølgekammen, der kan føre til Brydning. Derfor gyder man i haardt Vejr ofte en Smule Olie, Tran eller Tjære paa Havfladen fra et Skib, der lænser for Vinden. Havet bag Skibet, hvorfra Bølgerne komme, er da ikke kruset, og Sandsynligheden for, at en Bølge brydes ned over Skibet netop, naar den kommer til Agterstavnen, er derved for- mindsket. § 342. Anderledes forholder det sig med den Bølgebrydning, som man ser overalt ved en Kyst, hvor Bølger ile ind mod Stranden.