Historisk Fysik
I den ældre Naturforskning
Forfatter: Jacob Appel, Poul La Cour
År: 1896
Serie: Historisk Fysik bind I
Forlag: Det Nordiske Forlag
Sted: København
Sider: 569
UDK: TB 53(09) La Cour
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
434
Vinden og Bølgerne.
Man vil heraf forstaa, at Vind, der blæser i samme Retning,
hvori Bølgerne gaa, vil bidrage til at forstærke Bølgerne; ti Vin-
den stryger hen over Bølgetoppene og forøger her Vanddelenes
Bevægelse (se Fig. 320). I Bølgedalen derimod slikker Vinden
ikke saa stærkt i samme Retning. Ja, det kan endog hændes, at
der i en saadan Fordybning dannes en stedlig lille Hvirvelvind,
som i Dalens Dyb blæser modsat Vej af den egentlige Vind og
samme Vej, som Vanddelene ere i Færd med at gaa i Bølgedalen.
Da Vinden altsaa forstærker Vanddelenes Bevægelser, naar de ere
paa det højeste Punkt, og i hvert Fald ikke svækker dem saa
meget paa det laveste Punkt, men endog muligvis forstærker dem
større Bølger.
De første begyndende
smaa Bølger derimod sætter
Vinden i Gang ved Luftens
Vedhængning ved Vandfladen.
Det samme er Tilfældet paa
den enkelte store Bølges Over-
flade. Denne vil aldrig i Blæst
være glat, men kruset af fi-
nere Bølger. I disse finere
der, vil Vinden fremkalde større og
Fig. 320. Vindens Virkning paa Bølgerne.
Bølger har Vinden ligesom en Mængde smaa Tag. Bølgens Frem-
adskriden vil derved forøges stærkere end Bølgedalens Fremad-
skriden, og Resultatet kan blive, at Bølgen »brydes« og vælter
fremad ned over Bølgedalen.
Dette sker ikke let, naar der findes en Oliehinde paa Vand-
fladen. En Draabe Olie kan brede sig over en meget stor Vand-
flade, og Vindens Slikning (Vedhængning) mod Vandfladen for-
mindskes derved, saa at den ikke let faar frembragt de fine
Krusninger og altsaa savner det Tag i Bølgekammen, der kan
føre til Brydning. Derfor gyder man i haardt Vejr ofte en Smule
Olie, Tran eller Tjære paa Havfladen fra et Skib, der lænser for
Vinden. Havet bag Skibet, hvorfra Bølgerne komme, er da ikke
kruset, og Sandsynligheden for, at en Bølge brydes ned over
Skibet netop, naar den kommer til Agterstavnen, er derved for-
mindsket.
§ 342. Anderledes forholder det sig med den Bølgebrydning,
som man ser overalt ved en Kyst, hvor Bølger ile ind mod
Stranden.