Historisk Fysik
I den ældre Naturforskning

Laplaces Rettelse. 439 arbejder, Newton havde grundet, saaledes ogsaa den matematiske Bestemmelse af Lydens Hastighed. Som vi under Varmelæren skulle faa at se (II § 172), vil Luft ved at sammentrykkes blive opvarmet og ved at faa Ilads til at udvide sig blive afkølet. Derfor, siger Laplace, vil der i en Fortætningsbølge være varmere, i en Fortyndingsbølge være kol- dere end ellers. Herved opnaar Luften ikke nogen højere Middel- varme, men en større Spændighed; ti Varmen i Fortætningsbølgen gør Trykket her endnu stærkere, og Køligheden i Fortyndings- bølgen gør Trykket endnu svagere, end det ellers vilde være, og Trykforplantningen bliver derfor stærkere. Der er saa at sige større Spændighed, uden at Middelvægtfylden er forandret. Idet Laplace bragte denne Omstændighed ind i Regningen, fandt han et Tal for Lydens Hastighed, der stemmer fuldstændig med Er- faringen. Den er ved 0 Grad Varme 1059'; men den er omtrent 2 Fod mere for hver Grad (Celsius), Luften er varmere, paa Grund af den større Spændighed. Dette har naturligvis været en medvirkende Omstændighed til, at der var saa megen Uoverensstemmelse mel- lem de tidligere Maalinger af Lydens Hastighed, hvor man ikke ænsede, at Varmegraden havde nogen Betydning. § 346. Newtons matematiske Udtryk for Lydens Hastighed VA har den store Fordel, at man nu kan regne sig til Hastig- e heden i ethvert Stof, naar man blot kender dets Sammentrykkelig- hed og Vægtfylde, altsaa ved, hvor meget en Meter høj Søjle af Legemet sammentrykker sig selv (e). Da alle Luftarter ere lige sammentrykkelige (Mariottes Lov, § 259), maa den Sammentrykning, som en Luftsøjle ved egen Vægt udøver paa sig selv, staa i Forhold til Luftartens Vægtfylde, hi Vægtfylden ringe, bliver Sammentrykningen ved egen Vægt ringe, Nævneren ringe, og Lydens Hastighed altsaa stor. Da Brintens Vægtfylde er henimod 15 Gange mindre end atmosfærisk Lufts, bliver Nævneren 15 Gange mindre, lallet under Rodtegnet 15 Gange større og selve Kvadratroden, altsaa Lydens Hastighed i Brint, ca. 4 Gange større. Nøjagtigt er den ved 0 Grader 4044 Lod i Sekundet. Kulsyre har med sin større Vægtfylde en mindre Hastighed for Lyden, nemlig 833 Fod. § 347. Man har nu ogsaa maalt Sammentrykkeligheden af mange Vædsker og faste Legemer og kan saa deraf beregne Lydens