Historisk Fysik
I den ældre Naturforskning
Forfatter: Jacob Appel, Poul La Cour
År: 1896
Serie: Historisk Fysik bind I
Forlag: Det Nordiske Forlag
Sted: København
Sider: 569
UDK: TB 53(09) La Cour
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
438
Newton og Lydens Hastighed.
den anden Side vil Tyngdekraften ogsaa kun være Ve 9- For-
holdet mellem Tyngde og Sammentrykning vil være det samme
der som her, og det er dette Forhold, der maa være det bestem-
mende. Hvis man endelig bemærker, at Lydens Hastighed angives
pr. Sekund, maa det erindres, at ogsaa Tyngdekraften g er angivet
ved den Hastighed, et Legeme opnaar i et Sekund.
Vil man nu heraf beregne Lydens Hastighed i Luften, maa
man først have fundet e. Man tænke sig en Kubikmeter Luft
under almindeligt Lufttryk, altsaa som om den var belastet med
et 0,760 Meter højt Kviksølvlag. Selv vejer Søjlen eller
0,000095 af hvad en Kubikmeter Kviksølv vilde veje (§ 263). Der-
ved bliver dens Grundflade udsat for et Tryk paa 0,760095. Sam-
mentrykningen bliver altsaa i Forholdet eller 0.999875. Den
1 Meter høje Luftsøjle bliver altsaa forkortet O,oool25 eller
oUUU
Q
som er e. Da nu g er omtrent 10 Meter, bliver — = 80000 og
Kvadratroden heraf 283 Meter eller omtrent 900 Fod.
Dette Tal viste sig at være for lille, det er kun omtrent 5/6
af den Lydens Hastighed, som fremgik af de fleste og bedste Iagt-
tagelser. Dette voldte i lang Tid adskilligt Hovedbrud; ti New-
tons Tankeslutninger syntes uangribelige. Selv prøvede Newton
at forklare Uoverensstemmelsen derved, at han mente, at Luft-
atomerne maatte fylde omtrent r/6 af Rummet, og at Lyden ikke
brugte Tid til at forplante sig igennem selve Luftatomet, saa at
den i 1 Sekund dels rejste de 900 Fod, der var fra Atom til Atom,
dels rejste 200 Fod i Atomerne selv, ialt 1100. Flere Matemati-
kere i det 18de Aarhundrede prøvede forgæves at løse Knuden
paa forskellig Maade; først den franske Matematiker Laplace paa-
pegede i 1816 den sande Grund til Afvigelsen.
§ 345. Pierre Simon Laplace, f. 1749, begyndte sin
Løbebane som Matematiklærer og kom som saadan til Paris, hvor
han blev Medlem af Videnskabernes Selskab. Under Napoleon
Bonaparte blev han Minister, Kansler og ophøjet i Grevestanden.
Under Ludvig XVIII blev han Pair og Marquis. Han døde i Paris
1827. Laplace har i flere Henseender udvidet og fortsat de Tanke-