Historisk Fysik
I den ældre Naturforskning

Forfatter: Jacob Appel, Poul La Cour

År: 1896

Serie: Historisk Fysik bind I

Forlag: Det Nordiske Forlag

Sted: København

Sider: 569

UDK: TB 53(09) La Cour

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 596 Forrige Næste
438 Newton og Lydens Hastighed. den anden Side vil Tyngdekraften ogsaa kun være Ve 9- For- holdet mellem Tyngde og Sammentrykning vil være det samme der som her, og det er dette Forhold, der maa være det bestem- mende. Hvis man endelig bemærker, at Lydens Hastighed angives pr. Sekund, maa det erindres, at ogsaa Tyngdekraften g er angivet ved den Hastighed, et Legeme opnaar i et Sekund. Vil man nu heraf beregne Lydens Hastighed i Luften, maa man først have fundet e. Man tænke sig en Kubikmeter Luft under almindeligt Lufttryk, altsaa som om den var belastet med et 0,760 Meter højt Kviksølvlag. Selv vejer Søjlen eller 0,000095 af hvad en Kubikmeter Kviksølv vilde veje (§ 263). Der- ved bliver dens Grundflade udsat for et Tryk paa 0,760095. Sam- mentrykningen bliver altsaa i Forholdet eller 0.999875. Den 1 Meter høje Luftsøjle bliver altsaa forkortet O,oool25 eller oUUU Q som er e. Da nu g er omtrent 10 Meter, bliver — = 80000 og Kvadratroden heraf 283 Meter eller omtrent 900 Fod. Dette Tal viste sig at være for lille, det er kun omtrent 5/6 af den Lydens Hastighed, som fremgik af de fleste og bedste Iagt- tagelser. Dette voldte i lang Tid adskilligt Hovedbrud; ti New- tons Tankeslutninger syntes uangribelige. Selv prøvede Newton at forklare Uoverensstemmelsen derved, at han mente, at Luft- atomerne maatte fylde omtrent r/6 af Rummet, og at Lyden ikke brugte Tid til at forplante sig igennem selve Luftatomet, saa at den i 1 Sekund dels rejste de 900 Fod, der var fra Atom til Atom, dels rejste 200 Fod i Atomerne selv, ialt 1100. Flere Matemati- kere i det 18de Aarhundrede prøvede forgæves at løse Knuden paa forskellig Maade; først den franske Matematiker Laplace paa- pegede i 1816 den sande Grund til Afvigelsen. § 345. Pierre Simon Laplace, f. 1749, begyndte sin Løbebane som Matematiklærer og kom som saadan til Paris, hvor han blev Medlem af Videnskabernes Selskab. Under Napoleon Bonaparte blev han Minister, Kansler og ophøjet i Grevestanden. Under Ludvig XVIII blev han Pair og Marquis. Han døde i Paris 1827. Laplace har i flere Henseender udvidet og fortsat de Tanke-