Historisk Fysik
I den ældre Naturforskning

Newton og Lydens Hastighed. 437 Her ere Luftlagene tættest ved 3, 11 . . mest aabne ved 7, 15 . . Bølgefænomenet er forskudt x/4 Bølgebredde frem o. s. v. § 344. Det er denne Fremrykning — Lydens Hastighed —. hvorom man ved Iagttagelse havde fundet (jfr. § 339), at den er ens for alle Slags Lydbølger, og at den er henimod 1100 Fod i Sekundet. Men det er ogsaa her Newton, der træder til og paa- viser, at Lydens Hastighed lader sig finde ad Tankens Vej. Newtons Angivelse gælder ikke alene Lydens Hastighed i Luften, men i ethvert Legeme. Tænker man sig en Søjle af Legemet paa 1 Meters Højde, vil den ved sin egenVægt sammentrykke sig lidt, men forskellig efter Søjlens Art. Kaldes Sammentrykningen, som er en ringe Brøkdel af en Meter, e, behøver man kun for et eller andet Legeme at kende denne Størrelse, da kan man beregne Lydens Hastighed i dette Legeme. Newton paaviste nemlig gen- nem sindrige Tankeslutninger og matematiske Beregninger, at naar Tyngdekraften g deles med nævnte Brøk e og Kvadratroden ud- drages, har man Lydens Hastighed, at med andre Ord Lyden for- planter sig i hvert Sekund Vejen V Man kan have Grund til at undres over, at der virkelig kan gives et saa simpelt og almengyldigt Udtryk for Lydens Hastighed; men i Mangel af at kunne følge den fuldstændige Udvikling, kan der dog gives Antydninger af, at Formlens to Bogstaver have taget Hensyn til alt fornødent. Det er rimeligt, at en Fortætning maa forplante sig des hurtigere, jo spændigere Legemet er og jo lettere det er. At det er meget spændigt, vil sige, at det frembyder megen Modstand mod at sammentrykkes. Lader man det nu blive trykket med dets egen Vægt, vil Sammentrykningens Liden- hed paa en Gang være et Udtryk for dets store Spændighed og dets ringe Vægt, der begge give stor Lydhastighed. Hastigheden maa altsaa være des større, jo mindre Sammentrykningen e er. — Nu er det jo imidlertid klart, at Sammentrykningen e, som Stoffet lider ved sin egen Vægt, er des større, jo større Jordens Tiltræk- ningskraft er; og paa den anden Side maa Lydens Hastighed alene bero paa Stoffets Natur. Den maa f. Eks. være den samme paa Maanen som paa Jorden; men den nævnte Søjle vil ved egen Vægt paa Maanen kun sammentrykkes Ve af det, den sammentryk- kes paa Jorden; Sammentrykningen vil der kun være 1/6 e. Paa