Historisk Fysik
I den ældre Naturforskning

436 Luftbølger. og Ebbebølgen, der selvfølgelig er umaadelig bred endog i For- hold til Oceanets Dybder, og endnu mere i Forhold til Dybder som i Vesterhavet. Der er derfor kortere Tid imellem, at man har Ebbe og Flod end imellem Flod og Ebbe; ja, paa sine Steder, hvor Flodfænomenet har forplantet sig et langt Stykke paa grundt Vand, kan Floden følge saa hastigt efter Ebben, at den endog brydes ind over den. Naar nu tilmed Floden forstærkes ved at trænge ind i kileformede Flodmundinger, kan Flodfænomenet udøve forfærdelige Virkninger (Fig. 321). § 343. Naar man nu skal forestille sig Bølger skride vandret frem igennem Lufthavet, kan her naturligvis ikke være Tale om, at dette er Forhøjninger og Fordybninger oppe paa Lufthavets Overflade. De enkelte Luftdele have derfor ingen Bevægelse op- d 17 Fig. 322. Bølgers Forplantning gennem Luften. (L—tr . b efter og nedefter, men ligesom Vanddelene ved Bunden i Webers Trug kun frem og tilbage. Der vil herved opstaa Fortætninger og Fortyndinger, hvorom man vil faa en Forestilling ved Betragtning af Fig. 322. Lad hvert enkelt lille Stykke af Linien ab være en Luftdels Bane, og p være Bølgebevægelsens Retning. Da er Luft- delen 1 midt i sin Bane, men med Bevægelse i den Retning, som den lille Pil over 1 viser. Luftdel 2 er endnu ikke kommen saa langt, 3 endnu mindre; den befinder sig længst tilvenstre i sin Bane; 4 er endnu ikke naaet længst til venstre; 5 er midt i Banen, men paa Vej til venstre o. s. v. Man ser da, at Luftlagene befinde sig tættest ved 1, 9, 17, . . . hvor Luftdelene bevæge sig i samme Retning som Bølgefænomenet, fjernest fra hinanden ved 5, 13, . . . hvor Luftdelene gaa modsat Vej. I de smaa Baner cd ere Luft- delene nu tegnede der, hvor de befinde sig x/4 Bølgetid senere.