Historisk Fysik
I den ældre Naturforskning

Forfatter: Jacob Appel, Poul La Cour

År: 1896

Serie: Historisk Fysik bind I

Forlag: Det Nordiske Forlag

Sted: København

Sider: 569

UDK: TB 53(09) La Cour

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 596 Forrige Næste
442 Lyden i andre Stoffer. Naar man ved en Søbred hører et Skud fjernt fra den an- den Kyst eller fra en fjern Baad, kan man ofte høre Skuddet dobbelt. Den første Lyd er da gaaet igennem Vandet, den anden gennem Luften. § 348. Den franske Fysiker Jean Baptiste Biot (1774— 1862), ogsaa fremragende Matematiker og Astronom, har iagttaget en lignende Dobbeltlyd ved Enden af et 3030 Fod langt Jærnrør, ved hvis anden Ende der blev frembragt et lille Hammerslag paa Røret. Den først ankomne Lyd forplantede sig aabenbart gennem Jærnet, den anden gennem Rørets Luft. Biot maalte, saa nøje han künde, Tiden imellem de to Lyde, og da han vidste, hvor lang Tid Luften brugte til at forplante Lyden, kunde han heraf udregne, hvor lang Tid Jærnet brugte. Biot fandt saaledes, at Lydens Hastighed i Jærn var 11,025 Fod, altsaa godt 10 Gange saa stor som i Luft. Senere Maalinger paa en Telegraftraad, mere end 1/2 Mil lang, have givet lignende Resultat, dog noget større Hastighed. Da baade Legemernes Vægtfylde og deres Sammentrykkelig- hed bero paa, hvorledes de ere behandlede — trukne, smeddede, støbte, glødede, hærdede o. s. v. —, beror ogsaa Lydens Hastighed i dem derpaa. Man finder derfor noget forskellige Tal; men som Eksempler kunne nævnes: Tin 8000 Fod i Sekundet, Sølv 8600, Kobber 12,000, Staal 16,000, Fyrretræ 18,500. Gennem en 37 Fod lang Fyrrebjælke gaar Lyden altsaa i ^soo Sekund. § 349. Naar man paa et Punkt af en rolig Vandflade til- vejebringer en Forstyrrelse f. Eks. ved et Stenkast, vil Forstyrrel- sen selvfølgelig forplante sig lige hurtigt ud til alle Sider, og man ser derfor cirkelformige Bølger udvide sig med Punktet som Cen- trum, idet de samtidig blive svagere og svagere. Ligeledes vil i Luften en Forstyrrelse paa et enkelt Punkt, f. Eks. et Knald, for- plante sig ligeligt i alle Retninger udad, opad og nedad, og altsaa udvide sig efter en Kugleflade med Punktet som Centrum og blive svagere og svagere. Forplantningsretningen er paa hvert Sted vinkelret paa Bølge- fladen. Dette, indser man let, maa nødvendigvis være saa; ti de forskellige Dele af Bølgefladen have indbyrdes samme Tæthed og der er derfor ingen Grund til, at der skulde ske nogen Forplant- ning fra den ene Del af Bølgefladen til den anden. Men dersom der er en eller anden Omstændighed, der kan forandre Bølgefladens