Historisk Fysik
I den ældre Naturforskning

444 Bølgers Tilbagekastning. Vægfladen. Men hver Del kommer til Væggen; og da udad fra naar den 'is. 326. Bølgers Tilbagekastning fra en plan Væg. vil paa lignende Maade blive bøjet ned imod Jorden og træffe den paa forskellige Steder mellem a og b. Denne Del af Jord- overfladen faar altsaa meget mere Lyd, end der egentlig tilkommer den, nemlig al den Lyd, som var tiltænkt hele Rummet under a B. § 350. Naar Lydbølger saavel som Vandbølger træffe en Flade af et massivere Stof end det, de hidtil have gaaet igennem, vende de og gaa tilbage, simpelthen fordi Fortætningen ved Væg- fladen maa udjævne sig og ikke har anden Vej at udjevne sig end m vender naturligvis, Forplantningsretning er vinkelret paa Bøl- gefladen, følger heraf den Retning, hvori den tilbagekastede Bølge forlader Væg- gen. Lad M (Fig. 326) være det Punkt, hvor- fra Bølgerne a,b,c,d, e udgaa, og lad R S være en plan Væg. Bølgen d, der ellers vilde være ved den punkterede Linie d, er derfor vendt om og gaar nu udad som den optrukne Linie d. Ligeledes er e vendt om og gaar udad som e\ Disse udad gaa- ende Bølgeflader ere symmetriske med de Bølgeflader, de vilde have dannet indad. De ere altsaa Cirkler med Punktet m som Centrum, der ligger symmetrisk med M, o: i Lodlinien ATo’s For- længelse og ligesaa langt bag ved Væggen, som M er foran. De udadgaaende Bølger gaa da, som om de var frembragte af m. m p n er altsaa netop ligesaa skraa imod Fladen som o: Indfaldsvinkel lig Udfaldsvinkel, samme Lov som ved Spejling (§ 85). Heraf følger, at Lyden overfor forskellig formede Vægge forholder sig som Lyset overfor tilsvarende Spejle. Saaledes kan Hulspejlet M (Fig. 327) samle Lyden af Uret W til Høretragten f.