Historisk Fysik
I den ældre Naturforskning
Forfatter: Jacob Appel, Poul La Cour
År: 1896
Serie: Historisk Fysik bind I
Forlag: Det Nordiske Forlag
Sted: København
Sider: 569
UDK: TB 53(09) La Cour
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Sympatiske Toner.
449
at rulle Gaflens Skaft mellem Fingrene, idet man holder den for
Øret; man mærker da Tavshed, hver Gang et Sted mellem Side-
retningen og Grenretningen vendes mod Øret.
Skønt man mest taler om, at en Tone interfererer med sig
selv, eller med sit Ekko, eller med en, der har nøjagtig samme
Bølgetal, kunne de i § 338 beskrevne Stød ogsaa kaldes en Slags
Interferens, idet Fortætningsbølge af den ene Tone og Fortyndings-
bølge af den anden til en Tid indtræffe samtidig og derved op-
hæve hinanden, medens lidt efter Fortætningsbølgerne fra bægge
Toner komme samtidig, og ligesaa Fortyndingsbølgerne, og da er
Tonen stærk.
§ 355. Naar man lader en Tone lyde kraftig i Nærheden
af en Streng, der er stemt til at give nøjagtig samme Tone,
kommer denne Streng selv til at tone, noget man let hører, naar
den anden tier. Denne Iagttagelse er sikkert meg'et gammel og
var i alt Fald kendt midt i det 17de Aarhundrede, da den bragte
et Par unge Fysikere William Noble og Thomas Pigot,
Elever af Wallis (§ 178), til at gøre Undersøgelser over denne
Sag, hvorom Wallis i 1677 har givet Beretning i Royal Societys
Skrifter.
Man kaldte denne Slags Toner sympatiske Toner. Dette Ord
minder om Iagttagelser med Ure, der ere bievne gjorte før og efter
Noble og Pigots Forsøg. Huyghens havde lagt Mærke til, at to
Pendulure, der ellers afveg 5 Sekunder fra hinanden daglig, kom
til at følges absolut ad, da de bleve anbragte i samme Værelse,
skønt 15 Fod fra hinanden. Huyghens forklarede denne »Sympati«
af Luftens Bevægelse; men i 1739 iagttog Engelskmanden Ellicot
noget lignende med to Ure, der hver befandt sig i en tæt Kasse,
men kun 2 Fod fra hinanden. Disse Ure gik ellers 90 Sekunder
forskellig i Døgnet; men Sympatien var her saa stærk, at naar
det ene Ur blev sat i Staa, kom det i Løbet af 1/4: å 1/2 Time i
Gang af sig selv. Ellicot paaviste, at dette skete ved ganske
smaa i sig selv umærkelige Bevægelser, der forplantede sig fra
det gaaende Ur til det staaende; ti naar han forbandt Kasserne
med en Fyrrestang, indtraf Igangsætningen hurtigere.
Dette Fænomen viser, at et svingende Legeme — et Pendul
kan komme i store Svingninger, naar det faar en Mængde smaa
Tilskyndelser i den rette Takt. Den Bevægelse nemlig, som Pen-
dulet en Gang har opnaaet, beholder det til fortsatte Svingninger,
Historisk Fysik. I. 29