Historisk Fysik
I den ældre Naturforskning

Sympatiske Toner. 449 at rulle Gaflens Skaft mellem Fingrene, idet man holder den for Øret; man mærker da Tavshed, hver Gang et Sted mellem Side- retningen og Grenretningen vendes mod Øret. Skønt man mest taler om, at en Tone interfererer med sig selv, eller med sit Ekko, eller med en, der har nøjagtig samme Bølgetal, kunne de i § 338 beskrevne Stød ogsaa kaldes en Slags Interferens, idet Fortætningsbølge af den ene Tone og Fortyndings- bølge af den anden til en Tid indtræffe samtidig og derved op- hæve hinanden, medens lidt efter Fortætningsbølgerne fra bægge Toner komme samtidig, og ligesaa Fortyndingsbølgerne, og da er Tonen stærk. § 355. Naar man lader en Tone lyde kraftig i Nærheden af en Streng, der er stemt til at give nøjagtig samme Tone, kommer denne Streng selv til at tone, noget man let hører, naar den anden tier. Denne Iagttagelse er sikkert meg'et gammel og var i alt Fald kendt midt i det 17de Aarhundrede, da den bragte et Par unge Fysikere William Noble og Thomas Pigot, Elever af Wallis (§ 178), til at gøre Undersøgelser over denne Sag, hvorom Wallis i 1677 har givet Beretning i Royal Societys Skrifter. Man kaldte denne Slags Toner sympatiske Toner. Dette Ord minder om Iagttagelser med Ure, der ere bievne gjorte før og efter Noble og Pigots Forsøg. Huyghens havde lagt Mærke til, at to Pendulure, der ellers afveg 5 Sekunder fra hinanden daglig, kom til at følges absolut ad, da de bleve anbragte i samme Værelse, skønt 15 Fod fra hinanden. Huyghens forklarede denne »Sympati« af Luftens Bevægelse; men i 1739 iagttog Engelskmanden Ellicot noget lignende med to Ure, der hver befandt sig i en tæt Kasse, men kun 2 Fod fra hinanden. Disse Ure gik ellers 90 Sekunder forskellig i Døgnet; men Sympatien var her saa stærk, at naar det ene Ur blev sat i Staa, kom det i Løbet af 1/4: å 1/2 Time i Gang af sig selv. Ellicot paaviste, at dette skete ved ganske smaa i sig selv umærkelige Bevægelser, der forplantede sig fra det gaaende Ur til det staaende; ti naar han forbandt Kasserne med en Fyrrestang, indtraf Igangsætningen hurtigere. Dette Fænomen viser, at et svingende Legeme — et Pendul kan komme i store Svingninger, naar det faar en Mængde smaa Tilskyndelser i den rette Takt. Den Bevægelse nemlig, som Pen- dulet en Gang har opnaaet, beholder det til fortsatte Svingninger, Historisk Fysik. I. 29