Historisk Fysik
I den ældre Naturforskning

450 Æolusharpen. og naar det under disse faar nye Tilskyndelser i rette Øjeblikke, lægges hver af disses Virkninger til de foregaaende. Det samme gælder en Streng. Bølgerne, som ramme den. have ganske vist kun meget smaa Virkninger, men Virkningen summeres op, og da Bølgerne komme Fig. 331. Æolusharpen. i Hundredvis i kort Tid, kan Strengen snart komme i temmelig store Sving- ninger — alt under Forudsætning af. at Bølgerne komme i rette Øjeblikke, det vil sige, at Tonen stemmer med Strengens Tone. § 356. Noble og Pigots Forsøg førte imidlertid til Forklaring af en anden Ting, som heller ikke var helt ukendt tilforn. Æolusharpen (Fig. 331) skal ifølge nogle have været kendt fra Oldtiden, ifølge andre være opfunden af den tyske Matematiker A th an asi us Kir- cher (1601 —1680), —og atter andre tillægge en skotsk Læge Oswald den. Sandheden er maaske den, at en saadan Indretning oftere kan være bleven til ved et Tilfælde, men den kan ogsaa være bleven fremstillet i en særlig god Form af hver af de nævnte Mænd. Den bestaar af en Fig. 332. En Streng, der svinger i Underafdelinger. eller flere Strenge udspændte i en Ramme, der er anbragt paa et Sted, hvor Vinden eller Lufttræk kan sætte Strengene i Bevægelse. Selv om der kun er 1 Streng, kan man høre ligesom et helt Hav af Toner. — Noget lignende, men i Keglen ikke med saa stor Tone- rigdom, kan i vore Dage høres, naar Vinden synger i Telegraf-