En Streng underafdeler sig.
451
traaden, hvor den har en passende Spænding og Vinden en
passende Styrke og Retning.
Nu fandt Noble og Pigot, at ogsaa visse andre Toner kunde
bringe en Streng til at tone, nemlig en med dobbelt saa mange
Bølger, en med 3 Gange saa mange Bølger, en med 4 Gange saa
mange osv.; men Strengen gav da ikke den dybe Tone, hvori
den selv var stemt, men den højere, som havde lydt til den. Ved
at sætte smaa Papirsryttere paa Strengen, viste det sig, at ikke
Fig. 333. Chladni.
hele Strengen kom i Svingning, men forblev i Ro paa Midten,
naar det var Tonen paa dobbelt saa mange Bølger, der havde
lydt, paa Tredelingspunkterne, naar en Tone paa 3 Gange saa
mange Bølger havde lydt, osv. Dette viste sig derved at Papirs-
rytterne bleve rolig siddende paa de nævnte Punkter, medens
Ryttere paa andre Steder bleve vippede af.
§ 357. Nogle Aar senere gjorde Saveur ganske lignende
Forsøg uden at kende hine; men han fandt tillige en anden
Maade at bringe en Streng til at dele sig i 2, 3, 4 . . . svingende
Dele, nemlig ved at røre lempelig ved Strengen med en Finger-
spids __ endog Fanen af en Fjer er tilstrækkelig — paa et 2r 3- 4- ...
29*