Historisk Fysik
I den ældre Naturforskning

454 Klangfigurer. Ro paa de Dele af Pladen, der ere i Svingning, hoppe og kastes afsted, indtil de tilsidst havne paa de Steder af Pladen, som ikke svinge. Knudelinierne, Fig. 334. Fig. 335 viser Klangfigurer frembragte paa en kvadratisk Plade, der er fæstet paa Midten, a berøres med Fingeren, b stryges med Buen. I det Øjeblik en Afdeling svinger opad, svinge Naboerne paa den anden Side af Sandlinierne nedad, og i næste Øjeblik omvendt. Man kan frembringe en Mængde andre Figurer, ja man kan næsten ikke røre ved noget Sted og stryge paa et andet uden at faa en eller anden Figur. I Alminde- lighed bliver Figuren smukkest, naar Tonen er ren. Jo højere Tonen er, des mere findelt er Pladen, og des mere indviklet Figuren. Inddelingen kan især drives vidt, naar Pladen er stor. Fig. 336 viser 6 Klangfigurer paa runde Skiver. Til Dannelsen af den anden, maa Skiven ikke fæstes i Midten, men fastklemmes paa et Punkt af en af Sandlinierne og stryges ved Randen eller bedre i en Gennemboring i Pladens Midte. § 359. Nu viser det sig imidlertid baade ved Strenge, Plader og de fleste andre Tonegivere, at selv om man ikke forsætlig (ved Berøring) fremkalder Overtoner, vil Tonegiveren dog gerne foruden sin Grundtone give en Del Overtoner, om end i Reglen meget svagere. Den Mand, der ganske særlig har gjort sig fortjent af Studiet heraf, er Hermann Ludwig Ferdinand von Helmholtz, født 1821 i Potsdam, død 1894 i Charlottenburg. Helmholtz var Søn af en Lærer ved Potsdams Latinskole, hvor han fik sin første Uddannelse. Derefter studerede han Medicin i Berlin. I 1843 blev han Militærlæge i Potsdam, 1848 Lærer i Anatomi ved Kunstskolen i Berlin og 1849 Professor i Fysiologi i Königsberg, hvor han især begyndte en Række smukke fysio- logiske Opdagelser. Som Læge hører han til Banebryderne for den Betragtning, at hvad der sker i Menneskelegemet, foregaar efter de samme fysiske og kemiske Love som dem, der virke udenfor Legemet. Det er i god Samklang hermed, at Helmholtz har undersøgt Øjets og Ørets fysiske Egenskaber mere indgaaende end nogen anden. Han indsaa, at Grunden til, at man ikke kan se ind til Bag- grunden af en andens Øje, men kun ser Pupillen sort, er den, at nævnte Baggrund ikke kan tilbagekaste andet Lys end det, der kommer fra det Sted, som selv afbilder sig paa Baggrunden. Da