Historisk Fysik
I den ældre Naturforskning

Lukket Fløjte. 457 En Fløjte. Fig. 339. Holdes en svingende Stemmegaffel for Mundingen af et i den anden Ende aabent Rør med V2 Bølgebreddes Længde, vil ogsaa dette forstærke Tonen. Naar nemlig en Fortætningsbølge q kommer til den anden Ende af Røret dt, faar den paa en Gang Plads til alle Sider. Der opstaar herved en Tomhed i Enden af Røret, hvorved Luft inde fra Røret kaldes til (d2), og denne Tom- hed forplanter sig nu tilbage gennem Røret til den Ende, Jivor Gaflen er, og hvor Tomheden fremkalder en Bevægelse (c2), der stemmer med den, som Gaflen i samme Øjeblik er i Færd med at fremkalde. Ogsaa her kan det samme siges om Toner, hvis Bølgebredde indeholdes i Rørlængden \ /2, 1, P/2, 2, 2V2 . . . Gange, eller, hvad der er det samme * /*> *lu ’lu % *7. ■ ■ • GW«, o: et lige Antal Fjerdedel Gange, medens det lukkede Rør forstærkede Toner, hvis Bølgebredde indeholdtes et ulige Antal Fjerdedel Gange. 4 361. Hermed forstaas Virkningen af den almindelige Fløjte eller Læbepiben, Fig. 339. Luftstraalen, der pustes ind gen- nem Kant, indad Luft, stemmende for, hvorledes det skulde gaa med Luftstraalen, vilde den svirre uregel- mæssigt imod den skarpe Kant og frembringe ligesom naar man puster imod en Knivsæg. Eks. i et Øjeblik gaaet indad i Fløjterøret, vil en Fortætning vende tilbage, hvis Røret er lukket i Enden, om saa lang Tid, som Lyden bruger om at gaa frem og tilbage i Røret, og den vil nu afstedkomme en udadgaaende Bevægelse, o: Straalen slaar ud i den fri Luft. Derved opstaar en Fortynding, som ligeledes gaar til Rørenden, kommer tilbage og suger Straalen ind. Straalen vil en smal Aabning, møder en skarp saa at den maa dreje til Siden, enten i Fløjterøret eller udad i den fri Dersom nu ikke Rørlængden var be- en hvæsende Lyd, Men er Straalen f.