Historisk Fysik
I den ældre Naturforskning
Forfatter: Jacob Appel, Poul La Cour
År: 1896
Serie: Historisk Fysik bind I
Forlag: Det Nordiske Forlag
Sted: København
Sider: 569
UDK: TB 53(09) La Cour
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
458
Aaben Fløjte.
saaledes regelmæssig kastes ind og ud og en Tone opstaa med
en Bølgetid saa stor som den, Lyden bruger om at tilbagelægge
Rørlængden 4 Gange, (nemlig 2 Gange frem og tilbage). — Men
Fløjten kan ogsaa give visse højere Toner svarende til dem i
§ 360 nævnte, og dette sker især, naar der pustes kraftigere i
Fløjten, og denne ikke er for vid.
Er Fløjten aaben, vil Luftstraalen ogsaa komme i regel-
mæssig Svingning; ti en Fortætning fremkaldt ved, at Straalen i
et Øjeblik er indad rettet, vil forplante sig hen til Rørets aabne
Ende, finde Plads og frembringe Fortynding, der nu suger Luft
til inde fra Røret, saa at Sugningen efterhaanden forplanter sig
tilbage til Straalen. som imidlertid har været udad rettet, men
Fig. 340. Helmholtz’ Resonator.
som nu atter suges indad. Der
opstaar saaledes en Tone med
en Bølgetid saa stor som den,
Lyden bruger om at tilbagelægge
Rørlængden 2 Gange, (nemlig
frem og tilbage). Denne Tones
Svingninger ere altsaa dobbelt
saa hurtige, som de vilde være,
hvis man lukkede Fløjtens aabne
Ende. — Ogsaa her vil der
kunne frembringes visse højere
Toner svarende til de i § 360
nævnte.
§ 362. Hvilke højere Toner der blive forstærkede ved Rør af
forskellige Former, har nu Helmholtz ganske særligt undersøgt, og
det er derunder lykkedes ham at fastslaa en Form, som kun for-
stærker en eneste bestemt Tone. Denne Helmholtz’ »Resonator«
har han dernæst gjort flittig Brug af til at undersøge om en be-
stemt Tone var til Stede eller ikke. Helmholtz gik nemlig videre
ad den Vej, Erfaring tilforn havde anvist. Blandt de Fløjter, som
vanskelig give mere end een bestemt Tone, var især den i Enden
lukkede Fløjte eller Orgelpibe, dannet af et Rør, som er meget
vidt i Forhold til Længden. Denne Fløjte forstærker saa at sige
kun den Tone, hvis Fjerdedel Bølgebredde er lig Rørlængden.
Helmholtz fandt, at et — om man tør sige — kugleformigt
Rør er endnu stærkere begrænset til alene at forstærke denne
Tone, som altsaa har en 4 Gange saa stor Bølgebredde som Rør-