Historisk Fysik
I den ældre Naturforskning

Forfatter: Jacob Appel, Poul La Cour

År: 1896

Serie: Historisk Fysik bind I

Forlag: Det Nordiske Forlag

Sted: København

Sider: 569

UDK: TB 53(09) La Cour

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 596 Forrige Næste
458 Aaben Fløjte. saaledes regelmæssig kastes ind og ud og en Tone opstaa med en Bølgetid saa stor som den, Lyden bruger om at tilbagelægge Rørlængden 4 Gange, (nemlig 2 Gange frem og tilbage). — Men Fløjten kan ogsaa give visse højere Toner svarende til dem i § 360 nævnte, og dette sker især, naar der pustes kraftigere i Fløjten, og denne ikke er for vid. Er Fløjten aaben, vil Luftstraalen ogsaa komme i regel- mæssig Svingning; ti en Fortætning fremkaldt ved, at Straalen i et Øjeblik er indad rettet, vil forplante sig hen til Rørets aabne Ende, finde Plads og frembringe Fortynding, der nu suger Luft til inde fra Røret, saa at Sugningen efterhaanden forplanter sig tilbage til Straalen. som imidlertid har været udad rettet, men Fig. 340. Helmholtz’ Resonator. som nu atter suges indad. Der opstaar saaledes en Tone med en Bølgetid saa stor som den, Lyden bruger om at tilbagelægge Rørlængden 2 Gange, (nemlig frem og tilbage). Denne Tones Svingninger ere altsaa dobbelt saa hurtige, som de vilde være, hvis man lukkede Fløjtens aabne Ende. — Ogsaa her vil der kunne frembringes visse højere Toner svarende til de i § 360 nævnte. § 362. Hvilke højere Toner der blive forstærkede ved Rør af forskellige Former, har nu Helmholtz ganske særligt undersøgt, og det er derunder lykkedes ham at fastslaa en Form, som kun for- stærker en eneste bestemt Tone. Denne Helmholtz’ »Resonator« har han dernæst gjort flittig Brug af til at undersøge om en be- stemt Tone var til Stede eller ikke. Helmholtz gik nemlig videre ad den Vej, Erfaring tilforn havde anvist. Blandt de Fløjter, som vanskelig give mere end een bestemt Tone, var især den i Enden lukkede Fløjte eller Orgelpibe, dannet af et Rør, som er meget vidt i Forhold til Længden. Denne Fløjte forstærker saa at sige kun den Tone, hvis Fjerdedel Bølgebredde er lig Rørlængden. Helmholtz fandt, at et — om man tør sige — kugleformigt Rør er endnu stærkere begrænset til alene at forstærke denne Tone, som altsaa har en 4 Gange saa stor Bølgebredde som Rør-