Historisk Fysik
I den ældre Naturforskning

Helmholtz’ Resonator. 459 længden o: Diametren. Men lige over for Kuglens Munding trak Helmholtz Kuglen ud i en lille aaben Spids, som blev omgivet med lidt halvsmeltet Skellak og trykket ind i Øregangen, saa at den sluttede tæt til denne. I det andet Øre kan man anbringe en ganske tilsvarende; eller man kan helt tilkitte det med blødt Skellak. Da er man saa at sige døv for enhver anden Lyd end den Tone, som Resonatoren er indrettet til at forstærke. Holdes der Musik eller frembringes andre Lyde, hører man overhovedet kun noget i de Øjeblikke, hvor den til Resonatoren svarende Tone findes iblandt de øvrige Toner; og af al Slags Musik og andre Lyde faar Øret altsaa stadig kun den samme monotone Fornemmelse. Saaledes udrustet har Helmholtz gjort en Mængde betydnings- fulde Studier af Tonegivere og navnlig af den menneskelige Stemme. Vi skulle nu se nogle af de vigtigste. § 363. Stemmegafler, især foran Resonantsrør (§ 360), og vide lukkede Orgelfløjter give en meget enkelt Tone, blød og be- hagelig, ikke kraftig, men noget durap, især ved dybere Toner. Derimod frembringe Strenge gerne en hel Del Overtoner foruden Grundtonen, hvorved Tonen faar en rigere og prægtigere Klang. Men hvilke Overtoner Strengen frembringer, beror i høj Grad paa, hvor den anslaas. Sker det paa Midten, falde de »lige« Overtoner bort, o: de med 2, 4, 6 . . . Gange saa mange Bølger som Grundtonen. Derved faar Tonen en hul Klang, eller, naar der er temmelig høje »ulige« Overtoner, en snøvlende Klang. Man sætter til musikalsk Brug Pris paa, at de første Overtoner (2, 3, 4, 5 og 6 Gang Grundtonen) ere rigeligt til Stede. Der- imod er man helst fri for den med 7 Gang saa mange Bølger, og man anslaar derfor gerne en Fortepianostreng */? ^ens Længde fra Enden. Endvidere beror Klangen, der bestemmes ogsaa af Mængden af de forskellige Overtoner, paa Maaden, hvorpaa Strengen anslaas. ved et Ryk med en blød Finger eller med en haard Metalstift eller ved et Slag med en Hammer, Hammerens Art, Hammerens Berøringstid — alt sammen noget, som Instrumentfabrikanten og Musikeren maa tage Hensyn til. Tilstedeværelsen af meget høje Overtoner giver Tonen en ru og klirrende Klang, hvad der ikke forskønner den i musikalsk Henseende, ja, ligefrem kan blive plagende (Kedelsmeden); der-