Historisk Fysik
I den ældre Naturforskning

460 Velklingende Intervaller. imod kunne høje Overtoner, f. Eks. ved Triangel eller Bæk- kener, bruges til at gøre Virkning paa sine Steder i stor Orkester- musik. Lignende høje Overtoner findes i Trompet, Harmonika og flere mer eller mindre metallisk byggede Instrumenter. § 364. Hvilke Toner der lyde godt sammen eller efter hinanden, har Erfaringen lært Menneskene, længe før man kendte noget til Tonernes Bølgetal (§ 335); men da disse bleve kendte, viste det sig, at to Toners Velklang beror paa, at Bølgetallene staa i simple Forhold til hinanden. Jo simplere Forhold, des fuldere Velklang. Naar man ikke vil tale om Velklangen af to fuldstændig ens stemte Toner, »Enklang«, ere de velklingende »Intervaller< ordnede efter Velklangen følgende: Oktaven, 1 hvor to Toners Svingningstal forholde sig som 1 til 2 Duodecimen, » » » » » » 1 3 Kvinten, » » » » » » » 2 » 3 Kvarten, » » » » » » 3 4 stor Sekst, » » » » » » 3 5 stor Terts, » » » » » 4 » 5 lille Terts, » » » » » 5 » 6 Hvert af disse Par har en eller anden Overtone fælles; men Overtonen er des højere, jo lavere Intervallet findes i denne Liste. Sættes nemlig den dybeste Tone til 300 Bølger, betegnet TV/ bliver dens Overtoner 600 (T2), 900 (T3) o. s. v., og betegnes nu den anden Tone i Intervallet ved og dens Overtoner ved /2, t3 o. s. v. faas: 300 600 900 1200 1500 1800 Primen (300) Ti t2 T3 T, T5 Oktaven (600) Duodecimen (900) Kvinten (450) Kvarten (400) st. Sekst (500) st. Terts (375) 1. Terts (360) Man ser, at jo mere velklingende Intervallet er, des før træffe vi en Tone eller Overtone, der stemmer med Primens Overtoner; i