Historisk Fysik
I den ældre Naturforskning

462 Maal for Velklang. kan faa at høre ganske alene, uden at Grundtonerne og de andre Overtoner mærkes — kunne ogsaa give Stød, og naturligvis des hurtigere, jo længere de komme fra hinanden. Ligeledes kan den tartiniske Tone, som de to Toner danne, give Stød med en af Tonerne. Er der nu blandt de to Rækker Overtoner eller blandt en af Tonerne og Tartinitonen to, som give c. 33 Stød i Sekundet, blive de saa ubehagelige, som de overhovedet Ikunne blive; og baade et mindre og et større Antal Stød, dog ikke over 132, virke ogsaa noget ubehageligt, give Dissonants. I ovennævnte vel- klingende Intervaller (S. 460) vil man se, at ingen af Oktavens eller Duodecimens Grundtoner og Overtoner ligger Primen eller dens Overtoner nærmere end 300, og Tartinitonen er selv 300 og 600, og ingen af Kvintens ligge nærmere end 150, der er større end 132, saa at der slet ingen Dissonants kan være Tale om blandt disse Intervaller. De ere derfor ogsaa forlængst bievne kaldte »absolut konsonante«. Kvarten eller dens Overtoner og Tartinitonen (100) kommer ikke Primen og dens Overtoner paa noget Punkt nærmere end til 100 Stød, saaledes f. Eks. 300 og 400 eller 900 (T3) og 800 (t2\ men dette mærkes næppe som nogen videre Ubehagelighed, saa at ogsaa Kvarten kaldes »fuld- kommen konsonant«. Dog bliver det naturligvis lidt daarligere ved dybere Toner f. Eks. i den Kvart, der dannes af Toner paa 150 og 200, hvor vi faa 50 Stød i Sekundet. Ja, her kan selv Kvinten begynde at blive en Smule dissonant; og man nøjes der- for ofte med at erklære Kvinten for »fuldkommen« — ikke »ab- solut« — konsonant. Blandt den store Sekst' Toner og Overtoner findes der lige- som hos Kvarten nogle, der give 100 Stød; men 100 Stød hos saa høje Toner som 500 og 600 er mere dissonant end ved 300 og 400; den kaldes derfor ligesom den store Terts, som giver 75 Stød, kun »middel konsonant«. Den lille Terts giver baade med Grundtonen og med flere Overtoner 60 Stød. Den regnes derfor kun for »ufuldkommen konsonant.« Skulle 3 Toner klinge smukt sammen, kræves der, at hver 2 af dem danne et velklingende Interval. Saaledes give f. Eks. 300, 400, 500 Velklang, fordi 300 og 400 danne en Kvart, 400 og 500 en stor Terts og 300 og 500 en stor Sekst. Dette Krav er Skyld i, at vor Musik ikke videre benytter Septimen,