Historisk Fysik
I den ældre Naturforskning

Forfatter: Jacob Appel, Poul La Cour

År: 1896

Serie: Historisk Fysik bind I

Forlag: Det Nordiske Forlag

Sted: København

Sider: 569

UDK: TB 53(09) La Cour

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 596 Forrige Næste
Lissajous Figurer. 465 Ere Tonerne i Enklang, vil man faa at se en af de 5 øverste Figurer i Fig. 342. Dersom Gaffelgrenene samtidig ere udspilede, vil Lyspletten paa Grund af T'’s Stilling være længst mulig til- venstre og paa Grund af T’s Stilling være længst mulig nede. Derefter vil Pletten gaa baade til højre og opad efter en ret Linie, som paa den første af de 5 nævnte Figurer; og efterat være kommen længst til højre opad vil Pletten vende og gaa lige tilbage igen, saa man ser kun den skraa Streg. — Dersom derimod Gaffel T‘ er ’/4 Svingningstid forud for T altsaa i sin Middelstilling paa Vej indad i det Øjeblik, da T er i yderste Stilling, vil Pletten være midt imellem venstre og højre, men nederst, og den vil nu tegne den midterste af de 5 øverste Figurer; ti fra »midterst for- neden« vil Pletten gaa til højre og opad, saa den er yderst til højre, naar den er Halvvejen oppe, og herfra til venstre, men fremdeles opad til »midterst foroven«; herfra videre til venstre, men nedad, saa at den er yderst til venstre, naar den er Halv- vejen nede, og sluttelig til højre, men fremdeles nedad til den naar sit Udgangspunkt o. s. v. — Paa lignende Maade indses, at naar Forspringet er x/2 Svingningstid, o: naar Gaffel T‘ er i inderste Stilling i det Øjeblik, da T er i yderste, faas den sidste af de 5 øverste Figurer; og hvis Forspringet er x/8 eller % Svingningstid, faas anden eller fjerde Figur, som ere Mellemting mellem første og tredje eller tredje og femte. Dersom Gaflerne nu ikke ere i absolut Enklang, og man til at begynde med har første Figur, vil den ene efterhaanden faa en Smule Forspring, og man ser da Figuren ganske jævnt forandre sig gennem alle 5 og de mellemliggende Former og vedblive her- med. Paa denne Maade kan den aller svageste Uoverensstemmelse mellem Gaflerne iagttages. Ere de to Gafler stemte i Oktav, saa at T‘ gør 2 Sving- ninger, medens T gør 1, faar man paa lignende Maade en af de 5 Figurer i anden Linie, enten varigt, saafremt Afstemningen er fuldkommen, eller med stadig Omdannelse fra den ene til den anden, hvis der er den mindste Afvigelse fra absolut Oktavafstem- ning. Ligeledes give Gaflerne tredje Række af Figurer, naar de ere stemte i Kvint, og fjerde Række, naar de ere stemte i Kvart. Dersom man f. Eks. i Kvartens første Figur ^begynder forneden til venstre og, følgende Pilen, kredser rundt, til man atter naar Udgangspunktet, vil man finde, at man har slaaet Historisk Fysik. I. ou