Historisk Fysik
I den ældre Naturforskning
Forfatter: Jacob Appel, Poul La Cour
År: 1896
Serie: Historisk Fysik bind I
Forlag: Det Nordiske Forlag
Sted: København
Sider: 569
UDK: TB 53(09) La Cour
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Lissajous Figurer.
465
Ere Tonerne i Enklang, vil man faa at se en af de 5 øverste
Figurer i Fig. 342. Dersom Gaffelgrenene samtidig ere udspilede,
vil Lyspletten paa Grund af T'’s Stilling være længst mulig til-
venstre og paa Grund af T’s Stilling være længst mulig nede.
Derefter vil Pletten gaa baade til højre og opad efter en ret
Linie, som paa den første af de 5 nævnte Figurer; og efterat være
kommen længst til højre opad vil Pletten vende og gaa lige tilbage
igen, saa man ser kun den skraa Streg. — Dersom derimod Gaffel T‘
er ’/4 Svingningstid forud for T altsaa i sin Middelstilling paa
Vej indad i det Øjeblik, da T er i yderste Stilling, vil Pletten
være midt imellem venstre og højre, men nederst, og den vil nu
tegne den midterste af de 5 øverste Figurer; ti fra »midterst for-
neden« vil Pletten gaa til højre og opad, saa den er yderst til
højre, naar den er Halvvejen oppe, og herfra til venstre, men
fremdeles opad til »midterst foroven«; herfra videre til venstre,
men nedad, saa at den er yderst til venstre, naar den er Halv-
vejen nede, og sluttelig til højre, men fremdeles nedad til den
naar sit Udgangspunkt o. s. v. — Paa lignende Maade indses, at
naar Forspringet er x/2 Svingningstid, o: naar Gaffel T‘ er i inderste
Stilling i det Øjeblik, da T er i yderste, faas den sidste af de 5
øverste Figurer; og hvis Forspringet er x/8 eller % Svingningstid,
faas anden eller fjerde Figur, som ere Mellemting mellem første
og tredje eller tredje og femte.
Dersom Gaflerne nu ikke ere i absolut Enklang, og man til
at begynde med har første Figur, vil den ene efterhaanden faa en
Smule Forspring, og man ser da Figuren ganske jævnt forandre
sig gennem alle 5 og de mellemliggende Former og vedblive her-
med. Paa denne Maade kan den aller svageste Uoverensstemmelse
mellem Gaflerne iagttages.
Ere de to Gafler stemte i Oktav, saa at T‘ gør 2 Sving-
ninger, medens T gør 1, faar man paa lignende Maade en af de
5 Figurer i anden Linie, enten varigt, saafremt Afstemningen er
fuldkommen, eller med stadig Omdannelse fra den ene til den
anden, hvis der er den mindste Afvigelse fra absolut Oktavafstem-
ning. Ligeledes give Gaflerne tredje Række af Figurer, naar
de ere stemte i Kvint, og fjerde Række, naar de ere stemte
i Kvart. Dersom man f. Eks. i Kvartens første Figur ^begynder
forneden til venstre og, følgende Pilen, kredser rundt, til
man atter naar Udgangspunktet, vil man finde, at man har slaaet
Historisk Fysik. I. ou