Historisk Fysik
I den ældre Naturforskning
Forfatter: Jacob Appel, Poul La Cour
År: 1896
Serie: Historisk Fysik bind I
Forlag: Det Nordiske Forlag
Sted: København
Sider: 569
UDK: TB 53(09) La Cour
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
36
Aristark. — Hippark.
Lære frem paa ny, blev der ogsaa rejst religiøse Indvendinger
imod den, og den krævede atter sine Ofre, om den end ikke
denne Gang blev standset. Dette turde være et Vidnesbyrd om,
at Erkendelsen af Jorden som en Kugle, der flyver gennem Rum-
met, har betegnet en temmelig betydelig Revolution i hele den
menneskelige Forestillingskreds. — Dernæst kan man ikke tilbage-
holde det Spørgsmaal, om det da virkelig var Aristarks Skæbne,
der standsede denne Sag i Farten. Det synes næsten utænkeligt
paa en Tid, da Grækernes Tro paa de gamle Guder just ikke
synes at have haft synderlig stor indre Styrke; men vist er det i
hvert Fald, at Aristarks geniale Tanker lægges til Side og afløses
efterhaanden af den nøgterne Betragtning, at Jorden staar stille,
og alt andet drejer sig uden om den.
§ 36. Derimod følger i Aarhundredet efter Aristark en
Astronom, hvis lagttagelsesmaader, Instrumenter og Arbejder staa
højt over alt, hvad der tidligere var frembragt i den Retning.
Denne Astronom er Hip par kos fra Nikæa. Hans Virksomhed
falder mellem 160 og 125 f. Kr. paa Øen Rhodos, som den Gang
hørte under det ægyptiske Rige. Om han er bleven forflyttet fra
Rhodos til Hovedstaden Aleksandria vides ikke sikkert.
Hippark gentog Maalingen af Afstanden til Maanen og fandt,
at den gennemsnitlig var 59 Jordradier, men at den ikke altid
var ligestor, og at Maanen ikke altid gaar lige hurtigt i sin Bane,
men hurtigst, naar den er os nærmest. Maanens Tværmaal be-
stemte han rigtigt til 3/n af Jordens.
Solens Afstand søgte han at bestemme ved Størrelsen af
den Skygge, Jorden kaster paa Maanen; men cla denne Skygge
er meget udvisket, blev hans Bestemmelse ikke væsentlig bedre
end Aristarks (Solafst. = 20 Maaneafst.).
§ 37. For at kunne tage nøjagtigt Sigte benyttede Hippark
et Traadkors, og for at holde forstyrrende Sidelys borte anbragte
han det i et Rør, som altsaa har haft nogen ydre Lighed med
Nutidens Kikkerter.
Den tidligere brugte Bestemmelse af Stjernernes Sted ved at
iagttage deres Opgang og Nedgang forkastede han som unøjagtig
og indførte Maalinger med et saakaldet Meridianinstrument. Da
vi ikke nøje kende det, som Hippark brugte, anbringes her et
Meridianinstrument fra Nutiden, hvor det endnu er saare vigtigt til
lignende Bestemmelser, som vi straks skulle se, at Hippark gjorde