Historisk Fysik
I den ældre Naturforskning

36 Aristark. — Hippark. Lære frem paa ny, blev der ogsaa rejst religiøse Indvendinger imod den, og den krævede atter sine Ofre, om den end ikke denne Gang blev standset. Dette turde være et Vidnesbyrd om, at Erkendelsen af Jorden som en Kugle, der flyver gennem Rum- met, har betegnet en temmelig betydelig Revolution i hele den menneskelige Forestillingskreds. — Dernæst kan man ikke tilbage- holde det Spørgsmaal, om det da virkelig var Aristarks Skæbne, der standsede denne Sag i Farten. Det synes næsten utænkeligt paa en Tid, da Grækernes Tro paa de gamle Guder just ikke synes at have haft synderlig stor indre Styrke; men vist er det i hvert Fald, at Aristarks geniale Tanker lægges til Side og afløses efterhaanden af den nøgterne Betragtning, at Jorden staar stille, og alt andet drejer sig uden om den. § 36. Derimod følger i Aarhundredet efter Aristark en Astronom, hvis lagttagelsesmaader, Instrumenter og Arbejder staa højt over alt, hvad der tidligere var frembragt i den Retning. Denne Astronom er Hip par kos fra Nikæa. Hans Virksomhed falder mellem 160 og 125 f. Kr. paa Øen Rhodos, som den Gang hørte under det ægyptiske Rige. Om han er bleven forflyttet fra Rhodos til Hovedstaden Aleksandria vides ikke sikkert. Hippark gentog Maalingen af Afstanden til Maanen og fandt, at den gennemsnitlig var 59 Jordradier, men at den ikke altid var ligestor, og at Maanen ikke altid gaar lige hurtigt i sin Bane, men hurtigst, naar den er os nærmest. Maanens Tværmaal be- stemte han rigtigt til 3/n af Jordens. Solens Afstand søgte han at bestemme ved Størrelsen af den Skygge, Jorden kaster paa Maanen; men cla denne Skygge er meget udvisket, blev hans Bestemmelse ikke væsentlig bedre end Aristarks (Solafst. = 20 Maaneafst.). § 37. For at kunne tage nøjagtigt Sigte benyttede Hippark et Traadkors, og for at holde forstyrrende Sidelys borte anbragte han det i et Rør, som altsaa har haft nogen ydre Lighed med Nutidens Kikkerter. Den tidligere brugte Bestemmelse af Stjernernes Sted ved at iagttage deres Opgang og Nedgang forkastede han som unøjagtig og indførte Maalinger med et saakaldet Meridianinstrument. Da vi ikke nøje kende det, som Hippark brugte, anbringes her et Meridianinstrument fra Nutiden, hvor det endnu er saare vigtigt til lignende Bestemmelser, som vi straks skulle se, at Hippark gjorde