Historisk Fysik
I den ældre Naturforskning

Forfatter: Jacob Appel, Poul La Cour

År: 1896

Serie: Historisk Fysik bind I

Forlag: Det Nordiske Forlag

Sted: København

Sider: 569

UDK: TB 53(09) La Cour

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 596 Forrige Næste
Maanens og Solens Størrelse. 35 denne Side, vilde da have Jorden lige over Hovedet og Solen lige ud i Horizonten. Han vilde altsaa give den Besked, at hans Sigte- linier til Jord og Sol danne en Vinkel paa 90°. Selv maaler Aristark Vinklen v (han fandt 87°); og han har da saavel Stand- linien JM som de to Vinkler, der gør det muligt at tegne Tre- kanten, og af Tegningen at maale sig til Solens Afstand, der viste sig at være 19 Gange saa stor som Maanens. Fremgangsmaaden er i høj Grad sindrig; men Udførelsen kan ikke let blive nøjagtig. Solen er i Virkeligheden saamange (400) Gange fjernere end Maanen, giver for kort en Standlinie, naar vi ikke have en meget nøjagtig Medhjælper i M. Og dette kunde Aristark ikke have; ti det er ikke muligt at angive det Øjeblik, da Maanen er i Kvarter. Grænsen mellem det belyste og det mørke af Maanen er saa uregelmæssig, at vi end ikke med Kikkerten ere i Stand til at bedømme dette at vor Afstand til Maanen af- rig. 20. Solens Afstand fra Jorden maales. Øjeblik rigtigt. Man kan let dømme flere Timer fejl. § 34. Naar man først kender Maanens og Solens Afstande fra Jorden, er det en forholdsvis let Sag at finde deres Størrelse. Anbringer man en lille rund Skive saa langt fra Øjet, at den just dækker Maanen, hverken mer eller mindre, kan man aaben- bart sige, at nu er Maanens Tværmaal saa mange Gange større end Skivens, som dens Afstand er større end Skivens, og Stør- relsen kan altsaa udregnes ved Reguladetri. Aristark angav Maa- nens Tværmaal til 19/60 (næsten x/3) af Jordens. Det virkelige Tværmaal er imidlertid kun lidt over 1/4, saa at han her har en større Fejl end i Afstandsangivelsen. Dette beror maaske dog snarest paa Afskriverfejl. Da Aristark fandt Solens Afstand altfor lille, gik det selv- følgelig paa samme Maade med Solens Størrelse. § 35, Aristark blev af Kleantlies anklaget for Ugudelighed og maatte forlade Athen, fordi han forstyrrede Jordgudinden Hestias Fred ved at sige, at Jorden bevægede sig. Efter at Niko- laus Kopernikus over 1700 Aar senere havde ført den samme 3*