Historisk Fysik
I den ældre Naturforskning
Forfatter: Jacob Appel, Poul La Cour
År: 1896
Serie: Historisk Fysik bind I
Forlag: Det Nordiske Forlag
Sted: København
Sider: 569
UDK: TB 53(09) La Cour
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Maanens og Solens Størrelse.
35
denne Side, vilde da have Jorden lige over Hovedet og Solen lige
ud i Horizonten. Han vilde altsaa give den Besked, at hans Sigte-
linier til Jord og Sol danne en Vinkel paa 90°. Selv maaler
Aristark Vinklen v (han fandt 87°); og han har da saavel Stand-
linien JM som de to Vinkler, der gør det muligt at tegne Tre-
kanten, og af Tegningen at maale sig til Solens Afstand, der viste
sig at være 19 Gange saa stor som Maanens.
Fremgangsmaaden er i høj Grad sindrig; men Udførelsen
kan ikke let blive nøjagtig. Solen er i Virkeligheden saamange
(400) Gange fjernere end Maanen,
giver for kort en Standlinie, naar
vi ikke have en meget nøjagtig
Medhjælper i M. Og dette kunde
Aristark ikke have; ti det er ikke
muligt at angive det Øjeblik,
da Maanen er i Kvarter. Grænsen
mellem det belyste og det mørke
af Maanen er saa uregelmæssig,
at vi end ikke med Kikkerten
ere i Stand til at bedømme dette
at vor Afstand til Maanen af-
rig. 20. Solens Afstand fra Jorden maales.
Øjeblik rigtigt. Man kan let
dømme flere Timer fejl.
§ 34. Naar man først kender Maanens og Solens Afstande
fra Jorden, er det en forholdsvis let Sag at finde deres Størrelse.
Anbringer man en lille rund Skive saa langt fra Øjet, at den
just dækker Maanen, hverken mer eller mindre, kan man aaben-
bart sige, at nu er Maanens Tværmaal saa mange Gange større
end Skivens, som dens Afstand er større end Skivens, og Stør-
relsen kan altsaa udregnes ved Reguladetri. Aristark angav Maa-
nens Tværmaal til 19/60 (næsten x/3) af Jordens. Det virkelige
Tværmaal er imidlertid kun lidt over 1/4, saa at han her har en
større Fejl end i Afstandsangivelsen. Dette beror maaske dog
snarest paa Afskriverfejl.
Da Aristark fandt Solens Afstand altfor lille, gik det selv-
følgelig paa samme Maade med Solens Størrelse.
§ 35, Aristark blev af Kleantlies anklaget for Ugudelighed
og maatte forlade Athen, fordi han forstyrrede Jordgudinden
Hestias Fred ved at sige, at Jorden bevægede sig. Efter at Niko-
laus Kopernikus over 1700 Aar senere havde ført den samme
3*