Historisk Fysik
I den ældre Naturforskning

472 En Selvlyds Frembringelse. Man ser. at i Bogstaverne u, w, o og a kan en enkelt Tone besørge Klangfarven. I de øvrige maa der to Toner til og deri- blandt nogle særlig høje. § 372. Helmholtz gør endvidere Rede for, hvorledes vi frembringe disse højere Toner. Medens Mundhulhedens Vægge ere for bløde til at paatvinge Stemmebaandene den Tone, der er bestemt ved Hulhedens Længde og Form, men Stemmebaandenes Stramhed selv bestemme deres Tone, ville Smaadele af de bløde Baand (jfr. § 368) altid være villige til at svinge i den Takt, som bestemmes ved Røret (Mund- hulheden). Ved de førstnævnte Selvlyde, u, o, a, danner nu hele Mundhulheden eet Rum, idet Tungen i Almindelighed holdes nede; men ved u er Hulheden næsten lukket fortil, ved o mere aaben, som et Rør, og ved a endnu mere, som ved Aabningen af en Trompet. Det lukkede Rør giver den dybeste Tone, (jfr. § 361). som tilhører u, det mere aabne Rør de højere Toner for o og for a. Ved de øvrige Selvlyde: æ, e, i, ø og y hæver man Tungen noget op imod Ganen. Herved dannes dels et Rør i Mundens bageste Del, dels en mer eller mindre lakket Hulhed mellem Tungen og Læberne. Enhver kan let selv mærke Tungens Del- agtighed i Arbejdet ved at udtale de sidstnævnte Selvlyde; og man vil f. Eks. let forvisse sig om, at Tungen kan beholde selv samme Stilling under Udtalen af et æ og et y (1584 Dobbelt- svingninger), medens Læberne aabne sig mere trompetmæssigt til et æ (594 Sv.) og lukke sig mere til et y (352 Sv.). Den højeste Tone naa vi ved Frembringelsen af et i. Dersom man forsøger blot at hviske denne Selvlyd, ø: ikke lade Stemmebaandene frembringe nogen ved deres Stramhed bestemt Tone, vil man tydelig faa Ind- trykket af en Fløjtetone (paa 2374 Svingninger), dannet af det lille Rør mellem Tungen og Ganen. Vil man dernæst hviske ?/, faar man en anden og dybere Fløjtetone (paa 1584 Svingninger). § 373. Endelig frembragte Helmholtz ved fysiske Midler helt klart udtalte Selvlyde. Han lod lave en Række Stemmegafler afstemte efter en noget lignende Skala som foranstaaende og an- bragte hver af dem saaledes, at en elektrisk Strøm holdt dem i stadig Svingning paa en lignende Maade, som vi ville lære at kende ved elektriske Ringeværker. Desuden anbragte han foran hver Gaffel et Resonantsrør. med et Spjeld for Mundingen, som efter Behag kunde aabnes mer eller mindre, og derved mer