Historisk Fysik
I den ældre Naturforskning

Forfatter: Jacob Appel, Poul La Cour

År: 1896

Serie: Historisk Fysik bind I

Forlag: Det Nordiske Forlag

Sted: København

Sider: 569

UDK: TB 53(09) La Cour

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 596 Forrige Næste
Det cortiske Organ. 479 og derfor ikke saa hastig sættes i Bevægelse, men saa ogsaa beholder Bevægelsen længere end Haarene, hvis ejendommelige Betydning menes at bero paa deres Masses Ubetydelighed, saa at de lettere følge en hver Forandring, men lige saa hurtig ere rede til en ny. Det mærkeligste Organ findes dog i Sneglen, hvis spiral- formede Rør har en Skillevæg gennem hele sin Længde. Derved opstaar to Vindelgange: Forgaardstrappen og Trommetrappen. Hin udmunder frit i Forgaarden, denne ender imod det runde Vindus Hinde. Inderst i Skillevæggen er der en lille Forbindelse mellem de to Vinkelgange, og Trommetrappen er paa et Sted kun ved en tynd Hinde skilt fra Forgaarden. Skillevæggen selv er dels benagtig dels hindeagtig; og den hindeagtige Del er igen dobbelt, saa at den indeholder det overordentlig fint sammensatte cortiske Organ, fundet 1851 af Italieneren Grev Corti. Det minder i høj Grad om et meget sammensat Strengeinstrument med Rækker af talrige Stave, som danne Buer med Befæstningspunkter for fine Traade og Haar af forskellige Størrelser, blandt hvilke Hørenerve- traadene ere fordelte. Man har i det cortiske Organ ment at erkende det Instru- ment, hvor hver enkelt Tone, hvis Bølger forplante sig gennem Sneglen paa Vejen fra det ovale Vindu til det runde, paa saa- kaldt sympatisk Vis (§ 355) bringer den med Tonen stemmende Streng i Svingning; og dette meldes af vedkommende Nerve til Bevidstheden. Dersom denne Gætning er rigtig, er det forstaaligt, at hver Tone gør sit særlige Indtryk; ti naar hver Tone virker paa sin Streng og meldes af sin særskilte Nervetraad, vænner man sig til at opfatte Meldingen i Henhold til den Nervetraad, der bringer den. En Nerve i Øret vilde sikkert lige saa lidt som en Nerve i en Fingerspids kunne kende Forskel paa, om den paa- virkedes mekanisk 3 eller 400 Gange i Sekundet. Derimod vil Bevidstheden lige saa godt kende Forskel paa, om det er 300 Bølgetraadens Nerve, der melder, eller 400 Bølgetraadens. som man kan kende Forskel paa, om det er Pegefingerens eller Lang- fingerens Nerve, der melder. Alene af de nævnte Traade er der ved Mikroskopets Hjælp talt 3000: og naar det betænkes, at Traadene kun ere en lille Del af det hele Organ, der tæller endnu flere Stave, Haar, Nerve- traade m. m., og alt dette har Plads i en Skillevæg i Sneglen, vil