Historisk Fysik
I den ældre Naturforskning
Forfatter: Jacob Appel, Poul La Cour
År: 1896
Serie: Historisk Fysik bind I
Forlag: Det Nordiske Forlag
Sted: København
Sider: 569
UDK: TB 53(09) La Cour
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Det cortiske Organ.
479
og derfor ikke saa hastig sættes i Bevægelse, men saa ogsaa
beholder Bevægelsen længere end Haarene, hvis ejendommelige
Betydning menes at bero paa deres Masses Ubetydelighed, saa at
de lettere følge en hver Forandring, men lige saa hurtig ere
rede til en ny.
Det mærkeligste Organ findes dog i Sneglen, hvis spiral-
formede Rør har en Skillevæg gennem hele sin Længde. Derved
opstaar to Vindelgange: Forgaardstrappen og Trommetrappen.
Hin udmunder frit i Forgaarden, denne ender imod det runde
Vindus Hinde. Inderst i Skillevæggen er der en lille Forbindelse
mellem de to Vinkelgange, og Trommetrappen er paa et Sted
kun ved en tynd Hinde skilt fra Forgaarden. Skillevæggen selv
er dels benagtig dels hindeagtig; og den hindeagtige Del er igen
dobbelt, saa at den indeholder det overordentlig fint sammensatte
cortiske Organ, fundet 1851 af Italieneren Grev Corti. Det minder
i høj Grad om et meget sammensat Strengeinstrument med Rækker
af talrige Stave, som danne Buer med Befæstningspunkter for fine
Traade og Haar af forskellige Størrelser, blandt hvilke Hørenerve-
traadene ere fordelte.
Man har i det cortiske Organ ment at erkende det Instru-
ment, hvor hver enkelt Tone, hvis Bølger forplante sig gennem
Sneglen paa Vejen fra det ovale Vindu til det runde, paa saa-
kaldt sympatisk Vis (§ 355) bringer den med Tonen stemmende
Streng i Svingning; og dette meldes af vedkommende Nerve til
Bevidstheden. Dersom denne Gætning er rigtig, er det forstaaligt,
at hver Tone gør sit særlige Indtryk; ti naar hver Tone virker
paa sin Streng og meldes af sin særskilte Nervetraad, vænner
man sig til at opfatte Meldingen i Henhold til den Nervetraad, der
bringer den. En Nerve i Øret vilde sikkert lige saa lidt som en
Nerve i en Fingerspids kunne kende Forskel paa, om den paa-
virkedes mekanisk 3 eller 400 Gange i Sekundet. Derimod vil
Bevidstheden lige saa godt kende Forskel paa, om det er 300
Bølgetraadens Nerve, der melder, eller 400 Bølgetraadens. som
man kan kende Forskel paa, om det er Pegefingerens eller Lang-
fingerens Nerve, der melder.
Alene af de nævnte Traade er der ved Mikroskopets Hjælp
talt 3000: og naar det betænkes, at Traadene kun ere en lille
Del af det hele Organ, der tæller endnu flere Stave, Haar, Nerve-
traade m. m., og alt dette har Plads i en Skillevæg i Sneglen, vil