Historisk Fysik
I den ældre Naturforskning

478 Ørets Bygning. i det indre Øre, som det ovale Vindu fører ind til, er Vædske, maa Trykkene her være kraftige. De nævnte mekaniske Led ere derfor tilpassede saaledes, at de nedsætte Bevægelsens Størrelse fra Trommehinden til Vinduets Hinde til omtrent. V20, saa at Kraften ifølge de virtuelle Hastigheders Princip (§ 134) kan for- øges i tilsvarende Grad. Nævnte Hinde er derfor ogsaa kun % ä 72o saa stor som Trommehinden. Selve Trommehindens ejen- dommelige Form bidrager selv væsentlig til denne Omdannelse af Bevægelse og Tryk. Den er nemlig ikke plan, men lidt tragt- formig indad, og Hammerens Næb er fæstet til dens indadvendte, midterste Del. Tragten har imidlertid ikke retlinede Sidelinier, men Linierne hvælve sig noget ud (vende Konveksiteten) imod Øregangen, noget, der skyldes nogle ringformede Fibres Spænding. Nu gør Helmholtz opmærksom paa, at ligesom f. Eks. en Bues Ender ikke komme meget nærmere til hinanden, naar Bue og Streng fjernes et godt Stykke, saaledes vil en Lydbølge kunne omforme Sideliniens Hvælving ret betydeligt, uden at dens Ender flyttes synderlig, og Bølgens større Bevægelse bliver saaledes omsat til en betydelig mindre for Hammerens Befæstningspunkt, men Træk og Tryk her bliver i samme Grad forstærkede. Det indre Øre, der nu skal modtage og undersøge disse umaadelig fine Bevægelser, maa selvfølgelig være vel beskyttet mod alle uvedkommende Bevægelser og mod de Omformninger, som Omverdenen skulde kunne paatvinge det. Det er derfor over alt begrænset af meget stærke Knogler. Det vædskefyldte Rum, Labyrinten, har 3 Afdelinger: Forgaarden, de cirkelformede Kanaler og Sneglen, hvorfra en Aabning, det runde Vindu o, dækket af en Hinde, vender ud imod Tromrnehulheden. Dette sidste er nød- vendigt, fordi det ovale Vindus Hinde ikke vilde kunne bevæges af Stigbøjlen, dersom alle Vægge i Rummet for den usarnmen- trykkelige Vædske vare ubevægelige. Nu derimod kan den fine Bevægelse forplante sig fra det ovale til det runde Vindu igennem Labyrintens Vædske og paavirke de deri værende Organer. Blandt disse kendes foruden selve de fint forgrenede Høre- nervetraade i Forgaarden nogle kalkagtige smaa Legemer »Høre- sand« og ved Buerne nogle fine Haar, der utvivlsomt sættes i Bevægelse af visse Bølger; ti nogle Nervetraade ere i Forbindelse med dem. Man har gættet paa, at »Høresandet« spiller en Rolle derved, at hvert Sandkorn har en større Masse end Hørehaarene