Historisk Fysik
I den ældre Naturforskning

Ørets Bygning. 477 tydede, kan det modtage en hel Del saadanne Bølger samtidig, altsaa i Virkeligheden et Kompleks (§ 353) af Bølger, saa at sige pille dem fra hinanden og erkende hver Bølge eller hver Bølge- gruppe for sig. Dette vidunderlige mekaniske Instrument, hvor det ikke alene gælder om Finhed og Følsomhed, men hvor der nødvendigvis maa være mangfoldige og mangeartede Led, da de endog sam- tidig kunne undersøge hver sin Del af Komplekset, er naturligvis bleven omhyggelig undersøgt af Anatomer og Fysikere. Meget staar uden Tvivl tilbage, men følgende Hovedtræk. Øretragten samler Luft- bølgerne, hvorved de forstærkes meget, og Øregangen, hvis smaa Haar og Fedt fange Støv og smaa Insekter, saa at disse ikke let slippe langt ind, leder Bølgerne ind til Tromme- hinden. den runde Hinde til venstre i Fig. 351. Tromme- hinden afspærrer Øregangen fra Trommehulheden, der og- saa er luftfyldt, og hvori 3 smaa Knogler: Hammeren, Ambolten og Stigbøjlen befinde blandt det kendte kan nævnes Fig. 351. Det indre Øre. sig. Trommehulheden staar ved det eustachiske Rør i Forbindelse med Svælget, beskrevet første Gang af den italienske Læge og Anatom Bartolomeo Eu- stachio (d. 1574). Røret aabnes fra Tid til anden, naar man synker eller gaber, og tjener saaledes til at vedligeholde samme Lufttryk i Trommehulheden som i Øregangen og udenfor. Dette er nød- vendigt, da en Forandring i den ydre Lufts Tryk ellers vilde bringe Trommehinden i Spænding. Ved pludselige Lufttryksfor- andringer, f, Eks. i Dykkerapparater, ved Nedstigning i Gruber o. 1. mærker man en Susen for Ørene eller endog Smerter. Dette kan gerne hæves ved Synkning af lidt Mundvædske. De 3 nævnte Smaaknogler besørge en Slags mekanisk Trans- mission fra Trommehinden til en Hinde, der lukker for det »ovale« Vindu f. mod hvilken Stigbøjlen virker som et Stempel. Da der