Historisk Fysik
I den ældre Naturforskning

Farvespredning i Linser. 491 Virkeligheden dannes der mange, forskellig farvede Billeder af Spalten, men disse falde sammen i Midten, som derfor bliver hvid; ved Spektrets Ender (o: ved Randen af Spaltens Billede) findes kun det yderste af et enkelt (Farve-)Billede, ved den ene Ende et rødt, ved den anden et violet. Newton indsaa tillige, at Farvespredningen ved Lysets Bryd- ning i Linser, var Skyld i, at Billederne i Kikkerter bleve utydelige. Det var tidligere godtgjort ved matematiske Regninger, at en Linse ikke maatte have kugleformede Flader, naar den skulde give skarpe Billeder. Men selv Linser, som vare slebne i Former, der svarede til, hvad Beregningerne fordrede, gav uklare Billeder med udviskede Farver. Beregningen galdt nemlig kun Straaler med et L Fig. 359. I en enkelt Linse har hver Farvestraale sit særlige Foreningspunkt. bestemt Brydningsforhold; altsaa. disse Linser vilde give et enkelt og klart Billede, naar Genstanden kun udsendte én Slags Farve- straaler. Lyser Genstanden med hvidt Lys, danner en Linse flere Billeder, som forstyrre hinanden. Er S saaledes et Straalepunkt, som sender hvidt Lys til Linsen L (Fig. 359) vil 8 s Biliedpunkt ikke blive det samme for de forskellige Farvestraaler; de violette, som brydes mest, ville samles i v, de røde som brydes mindst i r, og imellem v og r ligge Foreningspunkterne for do øvrigo Straaler. Lyspunktet 8 vil altsaa afbildes som en farvet Linie V r. Dermed er Betingelsen for, at Linsen kan danne et skarpt Billede af en Genstand, udelukket, ti en skarp Billeddannelse kræver, at Punkt afbildes ved Punkt og ikke som her ved en Linie. Vi komme nu til et Afsnit i Newtons geniale Arbejder i