Historisk Fysik
I den ældre Naturforskning

492 Farvefri Linser. Lydlæren, hvor han ikke fandt den sande Sammenhæng, men begik en Fejltagelse. Han mente nemlig ved sine Undersøgelser at kunne fastslaa, at Lysets Brydning og Spredning hørte uopløselig sammen, og at Brydningens Størrelse og Spredningens Størrelse altid stod i samme Forhold til hinanden, hvilket det brydende Stof end var. Og deraf sluttede han, at det var umuligt at ophæve Farvespredningen uden samtidig at ophæve Brydningen. Eller Fig. 360. Dollonds For8øg. kerter (jfr. § 291). — Først 1747 blev op igen af Euler (II § 230). som skrev med andre Ord, han ansaa det for umuligt at faa klare Billeder ved Hjælp af Linser, og derfor tilraad.ede han at lave Spejltele- skoper istedenfor Kik- dette Spørgsmaal taget en Afhandling om For- bedring af Kikkertobjektiver. Han kunde ganske vist ikke bestride Rigtigheden af Newtons Forsøg, der viste, at naar Lyset blev sendt gennem to eller flere Prismer, saaledes at Brydningerne i de enkelte Prismer hævede hinanden, saa var ogsaa Farvespred- ningen hævet (jfr. § 380). Men han gjorde opmærksom, paa at Øjet, som jo er en sammensat Linse, giver farvefri Billeder, og derfor paastod han, maa der ogsaa ved Sammenstilling af forskellig formede og ulige stærkt brydende Linser kunne faaes farvefri (akromatiske) Linsesystemer. Syv Aar senere lykkedes det da ogsaa den svenske. Matematiker Samuel Klingenstjerne (1698 — 1765) teoretisk at paavise, at Newtons Paastand om, at man ikke kunde ophæve