Historisk Fysik
I den ældre Naturforskning

John Dollond. 493 Brydningen uden samtidig at ophæve Farvespredningen, var urigtig. Klingenstjerne kom meget mere til det Resultat, at selv om Bryd- ningen blev ophævet, vilde Farvespredningen delvis holde sig. Han sendte sin Afhandling til den optiske Instrumentmager John Dollond i London, som var meget optaget af Eulers Udtalelser om den farvefri, sammensatte Linse. Dolland prøvede da, om Newton virkelig havde Uret, hvad han ligesom Euler ikke tidligere havde tænkt sig. Han sendte Lys gennem en Glaskasse fyldt med Vand, men hvori der var indsat et Glasprisme. Lyset kom derved til at gaa gennem to Vandprismer og et Glasprisme (Fig. 360). Dollond indret- tede det hele saaledes, at Lyset traadte ud af Glaskassen i samme Retning, som det havde foran Glaskassen, og han saa da, at det ud- trædende Lys var farvet. Her er altsaa Brydningen, men ikke Farve- spredningen hævet. Nu søgte Dollond at hæve Farvespredningen, uden at hæve Brydningen, og han naaede til det ved at sammensætte en Linse af Krownglas og en Linse af Flintglas. Af disse to Glassorter spreder Flintglas Lyset stærkere end Krownglas. Dol- londs sammensatte Linse bestod af en Samlelinse af Krownglas og en Spredelinse af Flintglas. Fig. 361 forklarer Dobbeltlinsens Virkning. Var Samlelinsen alene, vilde et Lyspunkt afbildes som en farvet Streg r v, hvor r er Samlingspunkt for de røde, v Samlingspunkt for de violette Straaler. Men umiddelbart bag Samlelinsen findes Spredelinsen af Flintglas, og den bryder de violette Straaler stærkere end de røde, saa begge Slags Straaler faa samme Foreningspunkt B. Dobbeltlinsen virker altsaa som en Samlelinse, men den ene Linses Farvespredning ophæves af den anden. Det er imidlertid kun de røde og de violette Straaler, der ved en saadan Dobbeltlinse faa samme Foreningspunkt, Linsen er ikke absolut farvefri; dette er overhovedet umuligt at naa. I Praksis indretter man sig dog ikke paa at samle de yderste røde og de yderste violette Straaler, men man sørger for, at de rød- gule og de grønblaa Straaler falde sammen. § 384. Ved disse saakaldte farvefri Linser gav Dollond Stødet til en ny Udvikling af Kikkerten, hvis Billeder bleve langt skarpere, og det er ved Hjælp af saadanne Linser at Nutidens stærke, (o: meget forstørrende) Mikroskoper og Kikkerter bygges. John Dollonds Navn vil derfor altid blive mindet i Fysikkens Historie.