Historisk Fysik
I den ældre Naturforskning

494 Aristoteles om Regnbuen. Han blev født 1706 og var af fransk Herkomst, hans Forældre vare re ste til England paa Grund af Ophævelsen af det nautiske Edikt. Han mistede tidlig sine Forældre og blev oplært til Silkevæver, men dyrkede i sin Fritid saa at sige alle Videnskaber, og særlig inter- esserede han sig for Optik og Astronomi. Sin Søn Peter satte han i Lære hos en optisk Instrumentmager, og 1752 oprettede Fader og Søn i Forening et optisk Værksted. Han traadte nu i Forbindelse med Royal Society, sendte Afhandlinger til det og blev 1761 selv Medlem at dette lærde Selskab, samtidig med at han udnævntes til Kongens Optiker. Han døde samme Aar. § 385. Newtons Redegørelse for Farvernes Dannelse og indbyrdes Forhold, gav ogsaa Midler i Hænde til en fuldstændigere Uclklaring af det ofte behandlede Spørgsmaal om Regnbuens Frem- komst. Aristoteles havde jo (§ 378) forklaret Regnbuen som et med »Mørke < blandet Solbillede i Skyerne. Han var ogsaa klar over Regnbuens Plads i Forhold til Solen. Regnbuen ses altid i en Retning modsat Solen, og dens Centrum ligger i Forlængelsen af en Linie trukken fra Solen til Iagttagerens Øje. Da nu Regnbuen stadig viser sig med samme Radius, vil det forst aaes, at naar Solen staar højt paa Himlen (om Sommeren og ved Middagstid), saa falder Regnbuen (hvis den overhovedet kunde dannes) under Horisonten, men gaar Solen lavt paa Himlen, da hæver Regnbuen sig op over Horisonten. Jo lavere Solen gaar. des højere staar Regnbuen. Aristoteles vidste tillige, at der ogsaa findes en saakaldet Biregnbue, som løber parallelt med Hovedbuen, men som viser Farverne i omvendt Orden. I Hovedregnbuen er den yderste Rand rød, den inderste violet, i Biregnbuen er derimod den yderste Rand violet, den inderste rød. — Seneca, som er ■ flittig til at referere Aristoteles’ Meninger, omtaler ogsaa Regnbuen som Solens Spejlbillede, og han tilføjer, at naar dette Billede er saa mange Gange større end Solen, da er Grunden hertil, at i Vand synes alting at blive forstørret. § 386. Disse aristoteliske Forklaringer give imidlertid ikke nogen virkelig Indsigt i Regnbuens Dannelse. Denne foregaar ikke alene ved Lysets Spejling i Skyens Vanddraaber. men skyldes tillige, som en Munk ved Navn Vitello først udtalte, at Lyset brydes i de gennemsigtige Draaber. En sachsisk Munk The o do rich