Historisk Fysik
I den ældre Naturforskning

Theodorich om Regnbuen. 495 udredede Sagen nøjere i et Værk, som han skrev 1311, men som først blev kendt 1814, da Italieneren Venturi udgav det. Theodo- richs Tanker har derfor ingen Indflydelse haft paa Eftertiden, men desuagtet bør de alligevel mindes. Han beskriver nøjagtig og rigtig Lysstraalens Gang i en Vanddraabe. Kommer Solstraalen i Retningen s a (Fig. 363) vil den, idet den træder ind i Vanddraaben, brydes, faa Retningen a b og naa til Draabens Væg ved b. tilbagekastes derfra til c (paa Grund af Loven om den fuldstændige Tilbagekastning § 107) og atter træde ud af Draaben med Retningen c ø. Et Øje i Linien cø vil altsaa modtage Lys, som er brudt to Gange og tilbage- kastet en Gang. Øjet 0 (Fig. 364) vil aabenbart paa den Maade kunne faa brudt og en Gang tilbagekastet Lys fra den Række Vanddraaber. som findes i Cirklen KK. hvis Centrum ligger i Linien fra Solen gennem 0. Alle disse Draaber ere nemlig stillede ens i Forhold til de indfaldende Sol- straaler m og Øjet 0. Sender en af Draaberne Lys til 0. maa de gøre det alle, og den Bue, som Draaberne danne, viser sig altsaa lysende. Den er, siger Theodorich, Hovedregnbuen. Men Øjet 0 vil ogsaa faa Lys fra en Række Draaber (LL). som ligger i en Cirkel uden om Hovedregnbuen. En Solstraale træffer en af Draaberne i a (Fig. 365) brydes hen til b. tilbage- kastes til c. tilbagekastes atter til d og træder nu ud af Draaben i Retningen dø. Lyset fra Draaberne L L (Fig. 364) vil være noget svagere end Lyset fra Draaberne K K paa Grund af den gentagne Tilbage- kastning, som svækker Lyset. Buen L L er altsaa ikke saa lys- stærk som Buen KK, og kaldes derfor Biregnbuen til Forskel fra Hovedregnbuen. Theodorich har hermed gjort Rede for Hovedtrækkene i Regnbuefænomenet, men om Buens Størrelse og om Farvernes Dannelse kunde han intet oplyse, han kendte ikke Brydningsloven (jfr. § 106). Fig. 363. En Lysstraales Vej i en Vandstraale.