498
Regnbuens Radius.
Draaben og faar da en Vej at gaa i denne, saaledes som
Fig. 365 angiver. Descartes beregnede, i hvilke Retninger disse
to Gange tilbagekastede Straaler forlade Draaben, og fandt, at
for dem gælder noget lignende som for de kun een Gang til-
bagekastede Straaler; de spredes vel i forskellige Retninger, men
i en bestemt Retning følges et stort Antal Straaler ad. Denne
Retning danner her en Vinkel paa ca. 52° med Linien til Solen.
Et Øje i Punktet 0 faar saaledes stærkt Lys fra Draaber i Cirklen
KK (Fig. 369), hvis Punkter ligge 42° fra P, som er det Punkt,
hvori en Solstraale gennem 0 træffer Himmelkuglen, og fra
Draaber i Cirklen LL. hvis Punkter ligge 52° fra P. Fra LL
(Hovedregnbuen) kommer det stærkeste Lys, ti der er kun een
Tilbagekastning; fra KK er Lyset noget svagere, og Farverne
vise sig i omvendt Orden i Overensstemmelse med Descartes'
Forsøg ved at hæve den vandfyldte Kugle.
§ 388. Descartes klarede altsaa ved sine Beregninger Grunden
til, at Regnbuen stadig ses med samme Radius (udtrykt i Grad-
maal) og til. at Biregnbuen ligger ca. 10° udenfor Hovedbuen,
men han kunde ikke gøre Rede for Farvernes Dannelse og