Historisk Fysik
I den ældre Naturforskning

Descartes om Regnbuen. 497 at naar han hævede Kuglen opad, da saa han først Regnbuefarverne i Ordenen violet, blaat. grønt, gult og rødt, derpaa forsvandt Farverne, men blev Kuglen hævet tilstrækkelig opad, kom de igen og nu i modsat Orden. Dette svarer aabenbart til Hoved- regnbue- og Biregnbuefænomenet (jfr. § 386). Descartes mærkede sig, at det var kun i ganske bestemte Stillinger, at den vandfyldte Kugle sendte farvet Lys til Øjet; det skete kun, naar en Linie til Øjet dannede en vis Vinkel med Linien fra Øjet til Solen. — Han tog sig derefter for at beregne, i hvilke Retninger Solstraaler, som komme parallele til en Vanddraabe, ville forlade denne efter at Fig. 365. En Lysstraales Gang i en Vanddraabe. være brudte ind i den. kastede tilbage fra Draabens Væg og atter brudte ud i Luften. Lad .. . (Fig. 368) være de parallelt indfaldende Solstraaler; de ville, idet de træffe Draaben, dels tilbagekastes fra Overfladen, dels brydes ind i Draaben, og deres Gang inde i denne bliver da, som det er vist paa Fig. 363 eller paa Fig. 365. Descartes be- regnede, at de Straaler, som brydes ind i Draaben, og som kun tilbagekastes en Gang i Draaben, altsaa de Straaler, der gaa i Overensstemmelse med Fig. 363, de ville ganske vist spredes i forskellige Retninger, men i en bestemt Retning cø (Fig. 368), som danner en Vinkel paa ca. 42° med de indfaldende Solstraaler, ville i fremragende Grad mange Straaler følges ad, og kun i Retningen cø faar man et stærkt Lysindtryk fra Draaben. Derfor ser et Øje i Punktet 0 alle de Skydraaber stærkt lysende, som have deres Centrer i en Cirkel om det Punkt, hvor Linierne fra Solen gennem 0 træffe Himmelkuglen og 42 ° fra dette. Men en Straale kan jo ogsaa tilbagekastes to Gange inde i 32 Historisk Fysik. I.