Historisk Fysik
I den ældre Naturforskning

500 Farver i Regnbuerne. en blaa og en violet, og vi have da den fuldstændige Hoved- regnbue. I Biregnbuen findes Farverné som nævnt i omvendt Orden; Grunden hertil er den dobbelte Tilbagekastning i Draaben. Fig. 371 viser en Lysstraales Gang; den Fig. 370. Farver i Hovedregnbuen. træder ind i Draaben ved a og det røde Lys gaar ad abedø, det violette derimod ad afghe. Her vil altsaa det violette Lys ses under en større Vinkel med Linien til Solen end det røde; følgelig faar Biregnbuen yderst en violet, inderst en rød Rand. Mellemrummet mellem Hoved- og Biregnbuen er mindre belyst end Rummene indenfor Hovedbuen og udenfor Bibuen, ti de to Buer danne jo Grænserne for de tilbagekastede Lysstraaler. Foruden disse to Regnbuer (Hovedbuen og den ca. 10° større Bibue) kan der dannes flere, idet Solstraaler kunne tilbage- kastes flere end to Gange i Skydraaberne, men disse Biregnbuer blive yderst lyssvage og kunne sjældent ses. Tydeligst faar man dem frem ved at kaste stærkt Sollys fra et Spejl paa de faldende Draaber i et Springvand. Ad den Vej har en fransk Fysiker Billet endogsaa frem- stillet 19 Regnbuer. Forøvrigt kan her nævnes, at der til Regnbuen knytter sig andre optiske Fænomener, f. Eks. Dannelsen af lyse, farvede Baand indenfor Hovedregnbuen og udenfor den første Biregnbue. Ud- redningen af disse Fænomener kræver en vidtgaaende matematisk Beregning, som vi ikke kunne indlade os paa, men til Forstaaelsen fordres ogsaa Kendskab til Lysets Natur, hvorom der skal gives Oplysninger i det følgende.