Historisk Fysik
I den ældre Naturforskning
Forfatter: Jacob Appel, Poul La Cour
År: 1896
Serie: Historisk Fysik bind I
Forlag: Det Nordiske Forlag
Sted: København
Sider: 569
UDK: TB 53(09) La Cour
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Lys og Farver.
501
§ 389. Det hvide Sollys indeholder, som vi have set, for-
skellige Straaler, forskellige ved. at de brydes ulige stærkt. Vi
have kaldt de mindst brydbare Straaler for »røde«, de mest bryd-
bare for »violette«, og imellem de røde og de violette ligge alle
andre Farvestraaler, gule, grønne o. s. v., og Straaler svarende til alle
Overgangsfarver mellem de nævnte. Dette betyder imidlertid ikke,
at disse Lysstraaler i og for sig ere farvede; alle Lysstraaler ere i
sig selv usynlige. Vi s 6 ikke en Lysstraale, der gaar forbi os.
Man kan ganske vist se en Lysstrime, der f. Eks. kommer ind
gennem et Nøglehul i et iøvrigt mørkt Værelse, men det hidrører
fra, at der er Støv og andre Urenheder i Luften, hvorpaa det
indtrængende Lys falder, og fra disse Smaalegemer i Luften kastes
der Lys ind i Øjet og frembringer et Indtryk, som af Senerven
meldes til Bevidstheden. Et saadant Lysindtryk kan være mer
eller mindre stærkt, og Øjet formaar, om end kun i ringe Grad,
at skelne mellem svagere og stærkere Lys. Men Lysindtrykkets
Art retter sig efter, hvilken Brydbarhed det virkende Lys har.
Fremkaldes Lysindtrykket af en Blanding af alle Brydbarheder, og
ere de enkelte Bestanddele i denne Lysblanding tilstede i samme
Forhold som i Sollys, da faar Øjet et Lysindtryk, som Nerverne
melder til Bevidstheden paa bestemt Maade. Skyldes Lysindtrykket
derimod kun Straaler af en og samme Brydbarhed, sanses det
paa en anden Maade; man udtrykker dette ved at sige, at for-
skellig brydbare Straaler give forskellige Farvefornemmelser. De
»røde« Straaler (o: de mindst brydbare) give en for dem karak-
teristisk Farvefornemmelse. ligesaa de »gule« Straaler o. s. v.
Frembringer Lyset fra en Ting samme Farvefornemmelse
som Sollyset, siger man, at Tingen er hvid. En anden Genstand,
som sender »røde« Straaler til Øjet, kaldes rød o. s. v. Tingenes
Farve bestemmes da ved Brydbarheden af det Lys, som naai fra
dem ind i Øjet. At Træernes Blade ere grønne betyder altsaa.
at de tilbagekaste de grønne Straaler, som findes i Sollyset, der
falder paa dem. Sollysets øvrige Straaler indsuges derimod mer
eller mindre stærkt af Bladene.
Visse Stoffer, saasom klart (ufarvet) Glas, lade i lige Grad
de forskellige Lysstraaler gaa igennem sig; hvidt Lys gaar altsaa
gennem klart Glas som hvidt Lys. Andre (farvede) Glassorter lade
derimod kun Lys af bestemte Brydbarheder gaa igennem sig,
»rødt« Glas lader kun røde Straaler gaa igennem, »grønt« Glas