Historisk Fysik
I den ældre Naturforskning

Forfatter: Jacob Appel, Poul La Cour

År: 1896

Serie: Historisk Fysik bind I

Forlag: Det Nordiske Forlag

Sted: København

Sider: 569

UDK: TB 53(09) La Cour

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 596 Forrige Næste
Lys og Farver. 501 § 389. Det hvide Sollys indeholder, som vi have set, for- skellige Straaler, forskellige ved. at de brydes ulige stærkt. Vi have kaldt de mindst brydbare Straaler for »røde«, de mest bryd- bare for »violette«, og imellem de røde og de violette ligge alle andre Farvestraaler, gule, grønne o. s. v., og Straaler svarende til alle Overgangsfarver mellem de nævnte. Dette betyder imidlertid ikke, at disse Lysstraaler i og for sig ere farvede; alle Lysstraaler ere i sig selv usynlige. Vi s 6 ikke en Lysstraale, der gaar forbi os. Man kan ganske vist se en Lysstrime, der f. Eks. kommer ind gennem et Nøglehul i et iøvrigt mørkt Værelse, men det hidrører fra, at der er Støv og andre Urenheder i Luften, hvorpaa det indtrængende Lys falder, og fra disse Smaalegemer i Luften kastes der Lys ind i Øjet og frembringer et Indtryk, som af Senerven meldes til Bevidstheden. Et saadant Lysindtryk kan være mer eller mindre stærkt, og Øjet formaar, om end kun i ringe Grad, at skelne mellem svagere og stærkere Lys. Men Lysindtrykkets Art retter sig efter, hvilken Brydbarhed det virkende Lys har. Fremkaldes Lysindtrykket af en Blanding af alle Brydbarheder, og ere de enkelte Bestanddele i denne Lysblanding tilstede i samme Forhold som i Sollys, da faar Øjet et Lysindtryk, som Nerverne melder til Bevidstheden paa bestemt Maade. Skyldes Lysindtrykket derimod kun Straaler af en og samme Brydbarhed, sanses det paa en anden Maade; man udtrykker dette ved at sige, at for- skellig brydbare Straaler give forskellige Farvefornemmelser. De »røde« Straaler (o: de mindst brydbare) give en for dem karak- teristisk Farvefornemmelse. ligesaa de »gule« Straaler o. s. v. Frembringer Lyset fra en Ting samme Farvefornemmelse som Sollyset, siger man, at Tingen er hvid. En anden Genstand, som sender »røde« Straaler til Øjet, kaldes rød o. s. v. Tingenes Farve bestemmes da ved Brydbarheden af det Lys, som naai fra dem ind i Øjet. At Træernes Blade ere grønne betyder altsaa. at de tilbagekaste de grønne Straaler, som findes i Sollyset, der falder paa dem. Sollysets øvrige Straaler indsuges derimod mer eller mindre stærkt af Bladene. Visse Stoffer, saasom klart (ufarvet) Glas, lade i lige Grad de forskellige Lysstraaler gaa igennem sig; hvidt Lys gaar altsaa gennem klart Glas som hvidt Lys. Andre (farvede) Glassorter lade derimod kun Lys af bestemte Brydbarheder gaa igennem sig, »rødt« Glas lader kun røde Straaler gaa igennem, »grønt« Glas