Historisk Fysik
I den ældre Naturforskning

Forfatter: Jacob Appel, Poul La Cour

År: 1896

Serie: Historisk Fysik bind I

Forlag: Det Nordiske Forlag

Sted: København

Sider: 569

UDK: TB 53(09) La Cour

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 596 Forrige Næste
Étienne Malus. 527 slet ikke give sig i Lag med hans Arbejder, som vare fremsatte i en kortfattet og lidet tilgængelig Form. Han havde ogsaa vanske- ligt ved at forklare, hvorledes de farvede Newtonske Ringe, som dannedes, naar der blev sendt hvidt Lys ind paa Linsen og Glas- pladen (§ 398), kunde opstaa ved Interferens. Da han yderligere ikke kunde forklare en ny Opdagelse, som den franske Fysiker Étienne Malus fremkom med 1810, blev han selv tvivlende overfor sin Teori. § 413. Malus (1775—1812) var fransk Ingenieurkaptein og havde som saadan været med Napoleon i Ægypten. 1809 blev han Lærer ved den polytekniske Skole i Paris, hvor han selv i sin Tid havde faaet sin Uddannelse. Hans Berømmelse som Fysiker skyldes en Opdagelse, han gjorde, medens han arbejdede paa at besvare en Prisopgave, som det franske Akademi 1810 udsatte angaaende Lysets Dobbeltbryd- ning. — Han eksperimenterede med Kalkspath (§ 395) og kom tilfældigvis til at se gennem en Kalkspathplade over paa Luxem- bourg Palæet, hvor den nedgaaende Sol spejlede sig i Vindus- ruderne, som kastede Solstraalerne over til ham. Til sin Over- raskelse opdagede han, at han gennem Pladen kun saa ét Billede af Palæets Vinduer. Ellers viste Tingene sig dobbelt gennem Kalkspath. Han overvejede, om det var tilbagekastet Lys, som ikke blev brudt dobbelt, og for at faa Klarhed herover, lod han Lys fra en Flamme falde paa en Glasplade eller paa en Vand- flade, der kastede det hen paa Kalkspathen, og fandt da, at naar denne var vendt paa en bestemt Maade mod Lysstraalerne, ble^ det tilbagekastede Lys ikke brudt dobbelt. Men drejede han Kalkspathpladen, kom Dobbeltbrydningen frem, og de to Billeder vare i Reglen ulige klare, kun i en vis Stilling bleve de lige lysstærke. Dette Fænomen lignede i paafaldende Grad et andet, som Huyghens havde iagttaget ved at se gennem to Kalkspathplader paa et mørkt Punkt i en hvid Plade. Set gennem en Plade viste det mørke Punkt sig dobbelt; det ene Billede hidrørte fra den almindelig brudte, det andet fra den ejendommelig brudte Straale. Disse to Straaler skulde nu gaa gennem den anden Kalkspathplade. Laa den i samme Stilling som den første, gik begge Straaler udelte igennem. Den almindelig brudte Straale gik gennem den anden Plade som almindelig brudt, den ejendommelig brudte gik