Historisk Fysik
I den ældre Naturforskning
Forfatter: Jacob Appel, Poul La Cour
År: 1896
Serie: Historisk Fysik bind I
Forlag: Det Nordiske Forlag
Sted: København
Sider: 569
UDK: TB 53(09) La Cour
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Étienne Malus.
527
slet ikke give sig i Lag med hans Arbejder, som vare fremsatte i
en kortfattet og lidet tilgængelig Form. Han havde ogsaa vanske-
ligt ved at forklare, hvorledes de farvede Newtonske Ringe, som
dannedes, naar der blev sendt hvidt Lys ind paa Linsen og Glas-
pladen (§ 398), kunde opstaa ved Interferens. Da han yderligere
ikke kunde forklare en ny Opdagelse, som den franske Fysiker
Étienne Malus fremkom med 1810, blev han selv tvivlende
overfor sin Teori.
§ 413. Malus (1775—1812) var fransk Ingenieurkaptein og
havde som saadan været med Napoleon i Ægypten. 1809 blev
han Lærer ved den polytekniske Skole i Paris, hvor han selv i
sin Tid havde faaet sin Uddannelse.
Hans Berømmelse som Fysiker skyldes en Opdagelse, han
gjorde, medens han arbejdede paa at besvare en Prisopgave, som
det franske Akademi 1810 udsatte angaaende Lysets Dobbeltbryd-
ning. — Han eksperimenterede med Kalkspath (§ 395) og kom
tilfældigvis til at se gennem en Kalkspathplade over paa Luxem-
bourg Palæet, hvor den nedgaaende Sol spejlede sig i Vindus-
ruderne, som kastede Solstraalerne over til ham. Til sin Over-
raskelse opdagede han, at han gennem Pladen kun saa ét Billede
af Palæets Vinduer. Ellers viste Tingene sig dobbelt gennem
Kalkspath. Han overvejede, om det var tilbagekastet Lys, som
ikke blev brudt dobbelt, og for at faa Klarhed herover, lod han
Lys fra en Flamme falde paa en Glasplade eller paa en Vand-
flade, der kastede det hen paa Kalkspathen, og fandt da, at naar
denne var vendt paa en bestemt Maade mod Lysstraalerne, ble^
det tilbagekastede Lys ikke brudt dobbelt. Men drejede han
Kalkspathpladen, kom Dobbeltbrydningen frem, og de to Billeder
vare i Reglen ulige klare, kun i en vis Stilling bleve de lige
lysstærke.
Dette Fænomen lignede i paafaldende Grad et andet, som
Huyghens havde iagttaget ved at se gennem to Kalkspathplader
paa et mørkt Punkt i en hvid Plade. Set gennem en Plade viste
det mørke Punkt sig dobbelt; det ene Billede hidrørte fra den
almindelig brudte, det andet fra den ejendommelig brudte Straale.
Disse to Straaler skulde nu gaa gennem den anden Kalkspathplade.
Laa den i samme Stilling som den første, gik begge Straaler
udelte igennem. Den almindelig brudte Straale gik gennem den
anden Plade som almindelig brudt, den ejendommelig brudte gik