Historisk Fysik
I den ældre Naturforskning

542 Will. Wollaston. en smal lodret Spalte A (Fig. 403) kommer der Sollys ind i et mørkt Værelse. — A er da at betragte som en lysende Genstand, og nu anbringes Linsen L i en saadan Stilling, at den kunde danne et skarpt og tydeligt Billede af A paa Skærmen Ä Men bag Linsen stilles et Prisme P, som bryder og spreder Lyset. Derved bliver Farverne adskilte; de røde Straaler samles i R, de violette i K, og mellem R og V falde de forskellige Farver. Er Spalten A tilstrækkelig smal, bliver dens Billede en Linie for hver Farvestraale o: Spektret bliver rent. — 4 422. Newton havde en Anelse om, at det rene Spekter vilde komme til at spille en Rolle i Fremtidens Fysik; han skrev nemlig: »Hvis nogen vil undersøge disse Ting med Flid og Omhu, da er det vist, at hans Arbejde ikke vil,blive uden rig Frugt.« — Tiden har givet Newton Ret. Vi have allerede set, at New- tons Redegørelse for Farvernes Dannelse ved Lysets Spredning (§ 383) førte til den Kunst at lave farvefri Linser, som give skarpe Billeder, og som har forhøjet Kikkertens og Mikroskopets Virk- ningsgrad efter en stor Maalestok. Men den nøjere Undersøgelse af det rene Spektrum har ført til en ganske ny Videnskab, som bestaar i: at bestemme en Lyskildes Natur ved de udsendte Lysstraaler. 5 423. I Aaret 1802 offentliggjorde William Wollaston, en engelsk Læge og Fysiker, der levede fra 1766 til 1828, en Af- handling om forskellige Legemers Brydningsforhold og Farve- spredning. Heri meddelte han, at Solspektret er ikke et sammen- hængende Billede af alle Farver fra rødt til violet, men at det er afbrudt af flere mørke Linier, som gaa parallelt med den Spalte, hvorfra Lyset sendes (gennem Linsen Z) til Prismet (Fig. 403). Han iagttog det samme i Spektre dannede af Lyset fra forskellige glødende Legemer; heller ikke her var Spektret sammenhængende, men bestod af lyse Baand med mørke Mellemrum. 6 424. Wollaston kunde ingen Forklaring give af disse mørke Liniers Dannelse. Langt nøjere Besked fik man af en Række Undersøgelser af Fysikeren Josef Fraunhofer. Han blev født 1787 i Straubing i Bayern, hvor Faderen var Glarmester. Da han var 11 Aar gammel, døde begge hans For- ældre, og han blev kort Tid derefter sat i Lære hos Hofspejlmager, Glassliber Weichselberger i München. Læretiden skulde være 6