Historisk Fysik
I den ældre Naturforskning

Josef Fraunhofer. 543 Aar, og Mesteren benyttede ham saa stærkt, at han ikke en Gang fik Lov til at gaa i Søndagsskole. Saaledes voksede han op uden at faa den mindste Skolegang. Ved en ren Tilfældighed blev Drengens kummerlige Kaar og derved rimeligvis hele hans Fremtid lykkelig ændret. Hofspejlmagerens Hus styrtede nemlig sammen, og Josef Fraunhofer blev begravet mellem Murstenene. Medens man var i Færd med at grave ham ud, kom den bayerske Kronprins til- stede, fik Interesse for den ilde tilredte Læredreng og forærede ham en forholdsvis stor Pengesum. For denne købte Josef sig fri for sin Læretid og anskaffede sig en Glasslibemaskine for at kunne arbejde paa egen Haand. Men det vilde ikke gaa for ham, han fik ikke tilstrækkeligt at bestille, saa han maatte tage Plads som Optikus paa Ge- heimeraad Utzschneiders me- kaniske Etablissement. Her gjorde hau sig snart gældende som en usædvanlig dygtig Glassliber. Hans første Op- gave blev at slibe Linser til Fig. 404. Josef Fraunhofer. Observatoriet i Ofen, og dette tilligemed flere andre Arbejder lykkedes saa godt for ham, at Utzschneider 1809 optog ham som Kompagnon i sit optiske Institut. Fraunhofer havde nu Lejlighed til at uddanne sig. Han læste Matematik og studerede ganske særlig Lyslære, som han jo havde rig Anvendelse for i sin praktiske Virksomhed. Det gjaldt navnlig for ham at kunne fremstille de bedst mulig farvefri Linser. Hertil søgte han faste Holdepunkter i Spektret for deri- gennem at kunne maale Farvespredningens Størrelse i de forskellige Glassorter. Newtons Inddeling af Spektret forudsatte, at dettes Længde kunde bestemmes nøjagtig, men Fraunhofer fandt, at Spektrets Grænser vare saa udviskede, at en saadan Maaling ikke