Historisk Fysik
I den ældre Naturforskning

Fox Talbot. — William Swan. 551 Papir. Han skrev 1834 om spektrale Undersøgelser, som han havde anstillet siden 1826, og nævner, at »Strontiumflammen og Lithiumflammen (o: Flammer, som ere farvede af Strontium ellei Lithium) kunne ikke adskilles med det blotte Øje (de ere nemlig begge røde); ser man derimod paa en Strontiumflamme gennem et Prisme, opdager man foruden en rødgul og en skarp lyseblaa Straale et stort Antal røde Straaler, som alle ere skilte ved mørke Mellemrum. I Lithiumflammen ere derimod de røde Straaler ikke adskilte.« Talbot tilføjer, at det er muligt at opdage uhyre smaa Vægtmængder af disse Stoffer ved at undersøge Spektret, ja, at denne Undersøgelse er langt finere end de kemiske Prøver paa disse Stoffers Tilstedeværelse. Men Talbot uddybede ikke sine Iagttagelser, og han drog ikke nogen almengyldig Slutning af sine Resultater. — Det samme gælder Englænderen W. A. Mil lers (1817—70) Undersøgelser fra 1845. Han ledsagede vel sin Af- handling med Billeder af de iagttagne Spektre, men han naaede ikke at forme en klar Opfattelse af de spektrale Fænomener. Et afgjort Fremskridt i den Retning gjorde derimod Millers Landsmand William Swans (f. 1818) Arbejder, som bleve offentliggjorte 1857. Han paaviste for det første, at den tydelige gule Linie, som Fraunhofer havde benyttet sig af i Spektret fra Vinaandsflammen, og som saa godt som altid viser sig i Olie- flammer, hidrører fra Metallet Natrium, der sammen med et andet Grundstof, Chlor, findes i Kogsalt. Naar de fleste Flammer »vise Natrium«, da er Grunden dertil, at Kogsalt er saa almindelig til- stede i Luften, at Flammerne vanskelig kunne holdes fri derfor. Hermed var altsaa Aarsagen til den gule Lyslinie klaret. Som tidligere nævnt findes denne gule Linie altid paa samme Sted i Spektret, altsaa Natrium i Flammen giver altid en bestemt Spektrallinie. Swan kom ogsaa ved at undersøge andre Flammer til lignende Resultater, nemlig, at de Spektrallinier, som fremkomme, naar et Stof ophedes i en F lamme, altid ligge paa samme Sted i Spektret o: Linierne ere karakteristiske for Stoffet, hvert Stof har sine Linier. — Fuldt ud blev denne vigtige Lov dog først udtalt af Tyskerne Kirchhoff og Bunsen, idet Swan ikke behandler Spørgsmaalet i Almindelighed, ligesom han ej heller giver klar Besked om, hvorvidt det er faste glødende Legemer eller det udelukkende er luftformig glødende Legemer, der i Flammen