Historisk Fysik
I den ældre Naturforskning
Forfatter: Jacob Appel, Poul La Cour
År: 1896
Serie: Historisk Fysik bind I
Forlag: Det Nordiske Forlag
Sted: København
Sider: 569
UDK: TB 53(09) La Cour
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Fox Talbot. — William Swan.
551
Papir. Han skrev 1834 om spektrale Undersøgelser, som han
havde anstillet siden 1826, og nævner, at »Strontiumflammen og
Lithiumflammen (o: Flammer, som ere farvede af Strontium ellei
Lithium) kunne ikke adskilles med det blotte Øje (de ere nemlig
begge røde); ser man derimod paa en Strontiumflamme gennem
et Prisme, opdager man foruden en rødgul og en skarp lyseblaa
Straale et stort Antal røde Straaler, som alle ere skilte ved mørke
Mellemrum. I Lithiumflammen ere derimod de røde Straaler ikke
adskilte.« Talbot tilføjer, at det er muligt at opdage uhyre smaa
Vægtmængder af disse Stoffer ved at undersøge Spektret, ja, at
denne Undersøgelse er langt finere end de kemiske Prøver paa
disse Stoffers Tilstedeværelse. Men Talbot uddybede ikke sine
Iagttagelser, og han drog ikke nogen almengyldig Slutning af sine
Resultater. — Det samme gælder Englænderen W. A. Mil lers
(1817—70) Undersøgelser fra 1845. Han ledsagede vel sin Af-
handling med Billeder af de iagttagne Spektre, men han naaede
ikke at forme en klar Opfattelse af de spektrale Fænomener.
Et afgjort Fremskridt i den Retning gjorde derimod Millers
Landsmand William Swans (f. 1818) Arbejder, som bleve
offentliggjorte 1857. Han paaviste for det første, at den tydelige
gule Linie, som Fraunhofer havde benyttet sig af i Spektret fra
Vinaandsflammen, og som saa godt som altid viser sig i Olie-
flammer, hidrører fra Metallet Natrium, der sammen med et andet
Grundstof, Chlor, findes i Kogsalt. Naar de fleste Flammer »vise
Natrium«, da er Grunden dertil, at Kogsalt er saa almindelig til-
stede i Luften, at Flammerne vanskelig kunne holdes fri derfor.
Hermed var altsaa Aarsagen til den gule Lyslinie klaret.
Som tidligere nævnt findes denne gule Linie altid paa samme
Sted i Spektret, altsaa Natrium i Flammen giver altid en
bestemt Spektrallinie. Swan kom ogsaa ved at undersøge
andre Flammer til lignende Resultater, nemlig, at de Spektrallinier,
som fremkomme, naar et Stof ophedes i en F lamme, altid ligge
paa samme Sted i Spektret o: Linierne ere karakteristiske for
Stoffet, hvert Stof har sine Linier. — Fuldt ud blev denne vigtige
Lov dog først udtalt af Tyskerne Kirchhoff og Bunsen, idet Swan
ikke behandler Spørgsmaalet i Almindelighed, ligesom han ej heller
giver klar Besked om, hvorvidt det er faste glødende Legemer eller
det udelukkende er luftformig glødende Legemer, der i Flammen