Historisk Fysik
I den ældre Naturforskning

550 F. M. Schwerd. — John Herschel. Det var ikke den matematiske Side af Sagen, som Fraun- hofer interesserede sig for, og det var ikke hans Opgave at kaste sig ind i Striden angaaende Lysets Natur. Han fremlagde Kends- gerninger, Resultater af sine Forsøg. Men Fraunhofers Arbejder over Interferensfænomener fik senere, 1835, en matematisk Behandling af F. M. Schwerd (1792—1871), Professor ved et Gymnasium i Speyer, og herved blev navnlig Gitterfor- søgene en ny Stadfæstelse af Bølgeteoriens Rigtighed. — Fraun- hofer var imidlertid forlængst død, idet han kun blev 39 Aar gi. Hans Fortjenester af Lyslærens Udvikling ere overmaade store. Først og sidst skal nævnes hans Forbedringer af optiske Instru- menter ved at slibe og beregne farvefri, sammensatte Linser (§ 328). Med fuld Føje blev der skrevet paa hans Gravsten: »Han drog Stjernerne nærmere til os«. Men vi, som leve nu, kunne tilføje: »Og han gav os Midler i Hænde til at lære den Kunst ud af Lyset at læse os til Lyskildens Natur«. De fraunhoferske Linier saavel som hans Iagttagelse af den lyse, gule Linie i Spiritusflammen bleve Forløbere for en hel ny Videnskab: Spektralanalysen. § 429. Vinaandsflammen er i sig selv farveløs, men i Reglen viser den sig gullig. Dette havde Englænderen Thomas Mel- ville allerede omtalt 1752 i et lærd Tidsskrift, som udkom i Edin- burgh. Men han kunde intet oplyse om Grunden til, at Flammen blev farvet. Samtidig med Fraunhofer arbejdede John Herschel (§ 327) med Undersøgelse af forskellige farvede Flammers Spektrer. Hans Afhandlinger, som udkom 1823 og 1829. gav særlig Oplysning om Flammer, som bleve farvede af Strontium, Kobber eller Borsyre. »Flammen med salpetersur Strontian har to klare røde Straa- ler; Spektret har meget skarpe Grænser, og det mærkeligste ved det, er en klar violet Linie, som er helt forskellig fra de øvrige. — Kalium giver ogsaa, naar det brænder i Joddamp, et ejendom- meligt Spektrum.« Han fremhæver, at man ad den Vej kan paa- vise overmaade smaa Mængder af de Stoffer, som farve Flammen. Men Lyset fra denne maa da sendes gennem et Prisme, ti ved at se direkte paa Flammen, kan man ikke opdage Flammens Farv- ning tilstrækkelig tydelig. Klarere Udtalelser om det samme Forhold fremkom fra Fox Talbot (1800—77), Opfinderen af den Kunst at fotografere paa