Historisk Fysik
I den ældre Naturforskning

Interferens gennem et Gitter. 549 som Straalerne i Spalte Nr. 1 tilbagelægge. Det ene Sæt Straaler vil derfor tilintetgøre det andet. Ligedan gaar det med Straalerne fra Spalterne Nr. 2 og Nr. 502 o. s. V. Altsaa: det Lys, der i den antydede Retning kommer fra de første 500 Spalter, vil tilintetgøres af det Lys, der i samme Retning kommer fra de næste 500 Spalter. — Ved Matema- tikens Hjælp kan det godtgøres, at naar Gitteret har tilstrække- lig mange Spalter, vil Lysvirknin- gen ligeledes altid blive tilintet- gjort, undtagen naar to Nabospal- ters Straaler have en Vejforskel, S Fig. 409. Gitter. som er et Antal hele Bølgebredder. Var derimod Vejforskellen for Straalerne fra den første og den anden Spalte 1, 2. 3, o. s. v. (et helt Antal) Bølgebredder, saa vilde Straaleknipperne fra samtlige Spalter have forstærket hverandre. Der vilde altsaa være en stærk Lysvirkning i den be- tragtede Retning. Med andre Ord, et Gitter danner et Interferensbillede med lyse og mørke Striber, svarende til det Billede, som en enkelt Spalte giver. Gitterbilledet bliver imidlertid langt klarere, fordi Lysmængderne gennem de mange Spalter virke sammen. — Anvendes hvidt Lys til Gitterforsøg, faar man istedenfor lyse og mørke Striber et Spektrum med den violette Del nærmest den hvide Midterstribe (§ 426). Et saadant Gitterspektrum er meget pragtfuldt, og der dannes flere Spektre i Forlængelsen af hin- anden. — § 428. I et Gitterspektrum, dannet af Sollys, genfandt Fraunhofer de mørke Linier i samme Orden og samme ind- byrdes Tydelighed som i Prismespektret, og han maalte nu Bølgebredderne for de forskellige Farvestraaler, hvis Sted han fastholdt ved Hjælp af de mørke Linier. Det havde været den store Vanskelighed baade for Young og for Fresnel, at de ikke havde disse faste Holdepunkter, og derfor ere deres Maalinger af Bølgebredder ikke saa værdifulde og ej heller saa nøjagtige som Fraunhofers.