Historisk Fysik
I den ældre Naturforskning

548 Gitter«. beregne Bølgebredden af det anvendte ensfarvede Lys. Forskellen paa de til de mørke Striber svarende Straalers Vej fra Spalten til Væggen maa nemlig være én hel Bølgebredde. — Sendes der hvidt Lys istedenfor ensfarvet gennem Spalten A B (Fig. 407), vil Interferensbilledet (Fig. 408) ikke vise lyse og mørke Striber, men derimod farvede Striber. De forskellige Farve- straaler i det hvide Lys, ville nemlig faa deres lyse og mørke Striber i ulige Afstande fra Midtstriben, der selvfølgelig ogsaa her bliver hvid, fordi den dannes af alle Farver. Nærmest Midter- striben vil den første Lysstribe være violet, fordi det violette Lys har den mindste Bølgebredde, dernæst komme Striber af de øvrige Farver i Regnbueordenen. Men Farverne ere dog ikke rene, da de blandes med hinanden, mere og mere eftersom man fjerner sig fra Midterstriben. § 427. Fraunhofer forbedrede dette Bøjningsspektrum ved at indføre det saakaldte »Gitter«, som han fremstillede ved at lægge Metaltraade over to parallele Skruers Vindinger. Et saadant kan ogsaa dannes af en forgyldt Glasplade, hvori der ridses fine, tæt ved hinanden liggende Striber, som altsaa ere fri for Metal- belægningen. Sendes nu et Knippe ensfarvet Lys vinkelret paa dette Gitter, ville de for Guldbelægningen befriede Striber tillade Lyset at gaa gennem Glasset, og hver af disse Spalter vil blive Udgangspunkter for ny Lysbølger. Lad Fig. 409 forestille en Del af et saadant Gitter, som ialt har 1000 Spalter, hvoraf den første er a b. den næste cd o. s. v. Det gennemgaaende Lys, som beholder den oprindelige Straaleretning samles af en Linse (der ikke er tegnet paa Figuren) og frembringer en lys Stribe paa en Skærm, der er stillet i Linsens Brændplan. Lysstraaler, som derimod gaa i en skraa Retning fra Gitteret, ville indbyrdes faa en Vejforskel (se Fig. 409). Der var, som nævnt, 1000 Spalter i Gitteret. Er nu Forskellen paa de Veje, som Straalerne i den første og Straalerne i den anden Spalte gaa, f. Eks. —Bølgebredde, saa bliver Vejforskellen for Straalerne fra to Nabospalter overalt 1QÖQ Bølgebredde. Spalte Nr. 501 vil derfor have Straaler, hvis Vej er Bølgebredde længere end Vejen,